Det er en fast tradition, at den første dag i april for mange handler om at narre hinanden.
Skikken har været kendt i Danmark siden 1600-tallet.
Danske medier har siden 1900-tallet lavet aprilsnarre i spalterne. Flere medier er dog gået væk fra den tradition igen.
Det fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i traditioner, herunder aprilsnarrens historie.
- Fra 2017 har vi set, at rigtig mange danske og internationale medier har valgt aprilsnarren fra, fordi man ikke synes, at man kan gamble med troværdigheden i en tid, der var præget af fake news, siger hun til Ritzau.
Her kommer aprilsnarren fra:
Skikken med at narre andre den 1. april har været kendt i Danmark siden 1600-tallet og kendes over hele Europa.
Det foregik sådan, at man gækkede eller narrede en til at løbe april, hvilket vil sige at løbe et ærinde, hente eller se på noget, som ikke eksisterede.
Aprilsnar er tæt forbundet med forår og et nyt år.
- Foråret er også en form for nyt år. Naturens cyklus starter forfra, og det er et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom.
- Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
Traditionen findes også uden for Europa.
- I Indien er Holi-festivalen blevet afholdt i årtusinder omkring slutningen af marts, og der var det også traditionen at sende folk ud på falske ærinder.
Danske medier har siden 1900-tallet skrevet falske nyheder 1. april. Det er dog langtfra alle medier, der hylder traditionen.
En af de første aprilsnarre i den danske presse, så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.
Flere medier og organisationer har som regel en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - et eller andet sted i spalterne, i en tv-udsendelse eller en pressemeddelelse den 1. april.
Kilder: Dansk Historisk Fællesråd, Den Store Danske og videnskab.dk
I dag er især de sociale medier blevet et yndet sted at lave en aprilsnar, der kan nå ud til mange.
Den mulighed har flere her i sendeområdet også benyttet sig af i dag.
Blandt andet Stevns Kommune, der i dag kunne fortælle, at det fremover er 1000 får, der skal holde græsset i kommunens vejrabatter og grønne arealer nede.
Café Borre på Møn kunne fortælle, at den relativt nyåbnede café må lukke på grund af svamp.
Og hos Bogø Brød kunne man fortælle, at bageriet er blevet børsnoteret.