Kim må lukke spisested efter endnu en krise: - Det sidste skub er coronalånet

Tilbagebetaling af coronalån, energikrise og prisstigninger presser flere virksomheder ud i konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Coronalån, energikrise og stigende fødevarepriser. En giftig tretrinsraket, der nu betyder, at flere virksomheder må dreje nøglen om.

En af de virksomheder, der har været ramt af samtlige faktorer, er Det Gamle Toldhuus i Præstø.

Her har indehaver Kim Hemmingsen nu taget konsekvensen og lukket sin restaurant.

I et opslag på facebook fortæller han, at restauranten ikke længere kan løbe rundt efter to og et halvt år med først coronakrise, så energikrise og stigende fødevarepriser.

- Det sidste skub ud over kanten er blevet, at staten forlanger tilbagebetalingen af coronapakken nu, skriver han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Starter og slutter med krise

Kim Hemmingsen overtog restauranten den 1. april 2020. Kort tid efter ramte corona og en lang periode med nedlukning.

Herefter kom der en periode med stor travlhed, men så ramte endnu en coronatid med nedlukning og efterfølgende afstand mellem bordene og begrænsninger på antallet af kunder.

quote Vi har en del virksomheder, som er pænt hårdt pressede nu

Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland

I 2022 ramte energikrisen og prisstigningerne. Oveni det kom tilbagebetalingen af coronalånene, hvilket endegyldigt slog bunden ud af virksomhedens økonomi.

Tilbage står Kim Hemmingsen med følelsen af at lukke noget, der egentlig kunne have kørt godt, hvis ikke der konstant var modgang. 

- Det føles mærkeligt. Hvis jeg nu havde et dårligt produkt, kunne man sige, at man selv var skyld i det, men når man på alle parametre gør det godt, og mange i området kender og taler godt om os, så er det surrealistisk, at det ender her, siger han til TV2 ØST.

Stopper inden konkurs

En anden virksomhed i vores sendeområde, der også må dreje nøglen om, er cateringvirksomheden Gluuds i Vordingborg.

Her har indehaveren Trine Gluud Hansen efter seks år som selvstændig selv valgt at lukke, inden det endte i en konkurs.

- Jeg vil hellere stoppe, mens legen er god, og inden det ville blive sådan, at jeg ikke kunne betale mine regninger. Jeg har stadig min husleje med seks måneders opsigelse, men jeg vil hellere stoppe nu og stadig kunne møde mine kunder med oprejst pande, fortæller hun.

Læs også
Inflationen stiger til det højeste siden 1982
Læs også
Inflationen stiger til det højeste siden 1982

For Trine Gluud Hansen er det særligt de stigende fødevarepriser, der har ført til lukningen af hendes virksomhed.

- Det er prisstigningerne, og at jeg skal bruge så meget tid på lede efter tilbud, i stedet for at det er mig, der bestemmer. Jeg har brugt sindssygt meget tid på at lede efter tilbud og lave retter efter, hvad der var billigst. Det tager al glæden ved at lave mad, og det er ikke det værd for mig, siger hun.

Over finanskriseniveau

Trine Gluud Hansen og Kim Hemmingsen er langt fra de eneste erhvervsdrivende, der må kaste håndklædet i ringen, opsige medarbejdere og lukke deres virksomheder. 

Ifølge Danmarks Statistik var der 274 erklærede konkurser blandt aktive virksomheder i oktober i år. I samme måned sidste år var tallet 203.  

Det er ifølge SMV Danmark, der er erhvervsorganisationen for de små og mellemstore virksomheder, over niveauet under finanskrisen. 

I vores sendeområde var det 31 virksomheder, der enten havde beskæftigede eller en omsætning over en million kroner, der måtte begære konkurs i oktober. Det giver samlet et jobtab på 221 årsværk.

KommuneAntal konkurser med beskæftigelse eller en omsætning på over 1 mio. kr.Jobtab (årsværk)
Faxe415
Guldborgsund28
Holbæk458
Kalundborg221
Lolland00
Næstved615
Odsherred211
Ringsted254
Slagelse37
Sorø13
Stevns318
Vordingborg211
Kilde: SMV Danmark pba. tal fra Danmarks Statistik. Inddelingen af kommuner stammer fra den kommune virksomheden har angivet i cvr registret.



Rammer restauranterne

Ifølge Erhvervshus Sjælland er nogle af konkurserne naturlige, men en del af dem skyldes også, at virksomhederne har været igennem krise på krise.

- Vi har en del virksomheder, som er pænt hårdt pressede nu. Det er en kombination af coronabetalinger på udskudt moms og udskudt a-skat, og så det her ekstra slag i maven med, at energipriserne er gået på himmelflugt, siger Mads Váczy Kragh, der er direktør i Erhvervshus Sjælland.

Mads Váczy Kragh er direktør i Erhvervshus Sjælland, der lige nu oplever, at flere og flere virksomheder her i regionen er i krise. Arkivfoto.
Mads Váczy Kragh er direktør i Erhvervshus Sjælland, der lige nu oplever, at flere og flere virksomheder her i regionen er i krise. Arkivfoto. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Ifølge SMV og Erhvervshus Sjælland er særligt detailhandlen og restaurationsbranchen ramt lige nu. 

Sidstnævnte bekræfter Freja Brandhøj, der er politisk direktør i brancheorganisationen DRC, Danmarks Restauranter og Caféer.

- Situationen for vores branche er sindssygt kritisk. Igen. Vi er kun lige kommet ud af en coronakrise, og nu står vi så med en energikrise, og vi har været plaget af mange andre ting undervejs også. Forsyningsknaphed, som har gjort, at priserne på alverdens ting er steget, og mangel på arbejdskraft, som har gjort, at lønningerne er kunstigt høje, men driften holdes lav, fordi man har indført lukkedage og besat færre borde, for at kunne følge med. Det har været en ond spiral, siger hun.

Video: Alene i oktober er 274 virksomheder blevet erklæret konkurs, og en af dem er Havnecaféen på Orø Havn.

Flere virksomheder kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, og en af de virksomheder som nu må lukke er Havnecafeen på Orø Havn.

Banker spænder ben

Tilbagebetalingen af den udskudte skat og moms rammer ifølge Erhvervshus Sjælland og DRC derfor virksomhederne ekstra hårdt lige nu.

- Der er nogen, der har haft en forventning om, at hvis man udskød moms og A-skat, og man kom på den anden side, så var den hellige grav velbevaret. Det har bare vist sig, at det var den ikke nødvendigvis. Der kom højere renter, dyrere priser, højere energiomkostninger og en vigende efterspørgsel. Dét tilsammen gør, at det tipper for flere, siger Mads Váczy Kragh.

Samme melding lyder fra DRC, der fik ekstra mange opkald fra deres medlemmer, da 1. november nærmede sig.

Freja Brandhøj er politisk direktør i brancheorganisationen DRC, Danmarks Restauranter og Caféer.
Freja Brandhøj er politisk direktør i brancheorganisationen DRC, Danmarks Restauranter og Caféer. Foto: Pressefoto DRC Danmarks Restauranter og Caféer

Ifølge Freja Brandhøj er situationen ekstra kritisk for deres medlemmer, fordi de har svært ved at få lov at låne til de ekstra udgifter i banken. 

- Bankerne spænder simpelthen ben for vores branche og siger, det er for usikkert at låne restaurationsbranchen penge lige i øjeblikket. Det gør, at vores medlemmer står i en situation, hvor der er en masse regninger, der skal betales, og så skal de prioritere, hvad der er vigtigst eller vælge en konkurs, siger hun.

Foreslår nye coronalån 

Ifølge Freja Brandhøj forsøger de i DRC at hjælpe medlemmerne med at få rimelige aftaler med deres banker. Samtidig presser brancheorganisationen på for politisk handling.

- Vi mener, vi er nødt til at gå tilbage til den låneordning, der var under corona, hvor vi fik lov til at udskyde moms og skat, for det er systemteknisk nemt at indføre, siger hun.

Det kan virke paradoksalt at foreslå at genindføre en ordning, der netop nu er skyld i et ekstra pres på virksomhederne.

Læs også
Kan det betale sig at jage tilbud til fryseren, når strømmen er dyr?
Læs også
Kan det betale sig at jage tilbud til fryseren, når strømmen er dyr?

Men ifølge DRC skulle tilbagebetalingen fra corona udskydes samtidig med, at man laver nye aftaler om udskydelser af skat og moms.

- Man burde tage de coronalån, som endnu ikke er blevet afbetalt, og proppe i en ny pulje sammen med en pulje med den nye moms og skat, der skal betales her i uge 4, og så lave et lån med et afdrag på fem år og en rente på 2 procent, foreslår Freja Brandhøj.



Nyhedsoverblik