Fra morgenstunden står den på tørvejr i stort set hele landet, mens mange samtidig vil opleve god plads til solen.
Dagens bedste vejr fås øst for Storebælt, hvor der dagen igennem er udsigt til tørvejr og gode chancer for kig til solen.
Derudover strømmer der stadig en varm luftmasse op over Østdanmark, hvilket kan sende temperaturen op på 18 graders varme — lokalt måske 19 grader.
Kombineret med rolige vindforhold bliver vejret altså nærmest helt sommerligt mod øst.
Først i aftentimerne ankommer fronten til de østlige landsdele med lidt regn og køligere vejr.