Jobbanker med studerende skal sikre hænder til ukrainere

Pædagog- og lærerstuderende vil lave jobbanker med tilbud om ekstra hænder til pressede kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan blive en stor mundfuld for kommunerne at skaffe ekstra hænder til at hjælpe med modtagelsen af ukrainske flygtninge.

Derfor vil studerende fra tre uddannelser stille deres arbejdskraft til rådighed for kommunerne i nye jobbanker.

Det forklarer Caroline Holdflod Nørgaard, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

- Vi er omkring 10.000 lærerstuderende i hele landet. Vi oplever, at rigtig mange gerne vil hjælpe i den her situation. Så hvis kommunerne har brug for os, kan vi træde til i stort omfang, siger hun.

quote Lige nu ser vi ind i en situation, hvor ukrainere ankommer i et omfang, hvor der bliver brug for alle hænder

Caroline Holdflod Nørgaard, forperson, Lærerstuderendes Lærerkreds

Bag initiativet står Kommunernes Landsforening, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende.

Mellem 25.000 og 30.000 ukrainere vurderes at være kommet til Danmark.

Men antallet ventes at stige yderligere og kan ifølge regeringens skøn nå op på 100.000.

Brug for alle hænder

Det kan betyde, at mange kommuner kommer til at mangle hænder, når ukrainske børn skal tilbydes pasning og undervisning.

- Lige nu ser vi ind i en situation, hvor ukrainere ankommer i et omfang, hvor der bliver brug for alle hænder, siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Men er det ikke bedre, at det er uddannede lærere, der modtager ukrainske flygtninge, som måske har noget med i bagagen, de skal have bearbejdet?

- Det ville selvfølgelig være at foretrække, at undervisningen varetages af uddannede lærere. Men vi tror alligevel på, at vi kan gøre en forskel, siger hun.

Læs også
Jagter boliger til ukrainske flygtninge
Læs også
Jagter boliger til ukrainske flygtninge

Parterne bag initiativet er enige om, at studerende, som rekrutteres gennem en jobbank, skal aflønnes for deres arbejde efter gældende overenskomst.

I kommunerne er man glade for, at de studerende byder sig til, lyder det fra Thomas Gyldal Pedersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

- Kommunerne står klar til at bidrage, men der er ingen tvivl om, at det vil lægge et gevaldigt pres på de kommunale velfærdsområder.

- I denne situation har vi brug for alle de ekstra hænder, vi kan skaffe. Og især så kvalificerede hænder og hoveder, som sidder på de studerende, siger han i en pressemeddelelse.


Nyhedsoverblik