Mandag er de europæiske energiministre blevet enige om en aftale, der skal lægge låg på gasprisen.
Aftalen skal sikre, at der kan justeres på gasprisen, hvis prisen overstiger 180 euro, eller cirka 1350 kroner, per megawatt-time. En megawatt-time gas svarer til 91 kubikmeter gas.
- Vi har lavet en slags gas-forsikring for virksomheder og forbrugere, hvis priser bliver ekstraordinært høje, som vi oplevede i august, fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en meddelelse sent mandag eftermiddag.
Han afviser samtidig, at ministrene med beslutningen har sat den europæiske forsyningssikkerhed af gas over styr:
- Vi går ikke på kompromis med forsyningssikkerheden, da aftalen blandt andet sikrer, at prisloftet deaktiveres automatisk, hvis der er udsigt til akut gasmangel og kolde radiatorer, siger Lars Aagaard.
- Det nytter ikke at love billig gas, hvis der ikke er gas i rørene, fordi ingen ønsker at sælge gas til Europa, eller den bliver brugt op for hurtigt på grund af prisbremsen.
Her i regionen har mange forbrugere gasfyr som primær varmekilde i deres bolig.
De skal dog ikke begynde at glæde sig for tidligt. For aftalen betyder ikke en reduktion af de nuværende priser til virksomheder og forbrugere, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:
- Det kræver, at priserne er ekstraordinært høje over tre dage, og at der er en prisdifference til verdensmarkedspriserne på mere end 35 euro (262,5 kroner, red.)
Dansk bekymring for indgreb
I sidste måned var prisen for en gaskunde hos energiselskabet OK i gennemsnit 12,08 kroner per kubikmeter eksklusive distribution og afgifter.
Det er mere end en halvering fra august, hvor prisen var oppe på 27,15 kroner.
Prisloftet, som EU-ministrene har besluttet at indføre svarer til en gaspris på omkring 14 kroner og 80 øre per kubikmeter.
Dermed ikke sagt, at man som forbruger står uden indflydelse på gasprisen, påpeger Lars Aagaard:
- Så skal alle fortsat huske på, at den bedste forsikring mod høje gaspriser er at få forbruget ned og accelerere udbredelsen af vedvarende energi - og det har jeg også presset på for på dagens møde.
Ifølge Ritzaus Bureau er det især en række syd- og centraleuropæiske lande har presset på for et markant indgreb i forsøget på at sikre lavere gaspriser. Det er lande som Spanien, Grækenland, Belgien og Malta.
Her fylder gas langt mere i opvarmningen af huse, end det gør i Danmark.
Lande som Tyskland, Holland og Danmark er derimod traditionelt bekymrede for at gribe ind i markedet. Hvis indgrebet blev for markant, ville det kunne skade forsyningssikkerheden, har det lydt fra de nordeuropæiske lande.
Fakta om EU-prisindgreb
Priskorrektionsmekanismen gælder for den toneangivende gasbørs i Europa, Title Transfer Facility (TTF).
Mekanismen vil også kunne udvides til andre virtuelle handelspladser. Kommissionen skal foretage en vurdering af de tekniske elementer heri senest 31. marts 2022.
Mekanismen aktiveres, når prisen overstiger 180 euro pr. MWh, og sikrer samtidig, at der er et spread til verdensprisen på 35 euro pr. MWh.
Mekanismen indeholder desuden en stærk nødbremse, der sikrer, at den deaktiveres automatisk, hvis der:
opstår risiko for EU's forsyningssikkerhed
øger gasforbrug med 15 pct. i 1 måned eller 10 pct. i en periode på 2 måneder sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug for de samme måneder i de sidste fem år.
opstår likviditetsproblemer for energiselskaber
er behov for gasrationering pga. nødkrise på gasmarkedet
Kilde: Klima-, energi- og forsyningsministeriet