Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Selv om prisen på strøm er steget, gør knap halvdelen af danskerne intet for at holde deres elforbrug nede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den seneste tid har mange danskere haft udsigt til en højere elregning.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der i betydeligt omfang er blevet skruet ned for strømforbruget.

Det viser en rundspørge, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige. I alt 1543 personer har deltaget i rundspørgen i perioden november og december.

Her svarer 46 procent af de adspurgte, at de stigende priser på strøm ikke har fået dem til at ændre deres vaner for brug af strøm for at spare penge.

Det er en meget høj andel, vurderer Henrik Sagild, som er direktør for Skade i Gjensidige.

Han peger på, at det kun vil kræve en meget lille indsats, før resultatet kan mærkes, når regningen skal betales.

- Når priserne på strøm er historisk høje, kan man selv med få tiltag i hjemmet gøre en forskel.

- Det kan eksempelvis være at slukke lys, der ikke er behov for, at slukke apparater på standby og overveje, hvordan og hvornår man bruger opvaske- og vaskemaskine, siger Henrik Sagild i en pressemeddelelse.

Naturgas mere end tidoblet

Ifølge Dansk Energi er den primære årsag til de stigende elpriser, at prisen på den fossile naturgas er mere end tidoblet siden efteråret.

Det rammer i sidste ende særligt forbrugere med naturgasfyr, mere end det rammer dem, der får opvarmet deres hus af eksempelvis en eldrevet varmepumpe.

Dyrere naturgas er med til at give dyrere el:

  • Den primære årsag til de stigende elpriser er, at prisen på den fossile naturgas er mere end tidoblet siden efteråret.

  • Markedet for el fungerer sådan, at det er den dyreste nødvendige elproducerende enhed, der til enhver tid bestemmer prisen på al strøm, der udbydes på det internationale marked.

  • Ofte er der tale om et dyrt gasfyret værk, som derfor sætter prisen i elmarkedet.

  • Normalt vil de europæiske lande trække på store lagre med naturgas, når priserne globalt bliver glohede, og forbruget til opvarmning stiger om vinteren.

  • Men lagrene er allerede halvtomme, fordi efterspørgslen på naturgas har været usædvanlig høj hele sommeren.

  • Samtidig har Rusland skruet ned for leverancerne af gas til Vesteuropa.

  • Det betyder, at forbrugere med naturgasfyr bliver ramt relativt hårdere end dem, hvis huse opvarmes af en eldrevet varmepumpe eller fjernvarme baseret på varmepumper og øvrig fossilfri produktion.

  • Det seneste år er prisen på naturgas steget dobbelt så meget som el.

  • Samtidigt er varmepumper langt mere energieffektive end naturgasfyr, og dermed er den relative konkurrencekraft for el øget.


Kilde: Dansk Energi.

De dyrere elpriser er på det seneste blevet en politisk diskussion, fordi mange borgere kan blive hårdt ramt af en højere elregning.

Diskussionen er især gået på den elafgift, som blandt andet borgerne betaler for at bruge strøm.

Partier vil sænke elafgiften

Fredag blev regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at sænke elafgiften mere, end det tidligere har været planen. Det blev besluttet som en del af reformpakken "Danmark kan mere I".

I dag er elafgiften 90 øre per kWh., og den skulle oprindeligt lempes gradvist til 79,6 øre per kWh i 2025.

Læs også
Betaler syv millioner kroner mere om måneden - høje energipriser ender hos forbrugerne
Læs også
Betaler syv millioner kroner mere om måneden - høje energipriser ender hos forbrugerne

Partierne har besluttet, at afgiften skal sænkes med yderligere 14 øre fra den 1. juli 2022, med 16 øre i 2024-2029 og med 17 øre fra 2030.

- Aftalepartierne er enige om, at det er bekymrende, at varmeudgifterne for nogle danske familier er steget så meget, at privatøkonomien er presset.

- Aftalepartierne noterer sig, at regeringen vil indkalde til forhandlinger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor yderligere tiltag kan drøftes, lød det fredag i aftaleteksten.


Nyhedsoverblik