Her er der ingen adgang for socialdemokrater

Fagbevægelsens festdag bliver noget anderledes i år. Flere steder er Socialdemokratiet bandlyst, og formanden for FH trak sig søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1. maj er den største dag for fagbevægelserne, men i år bliver fejringen ikke, som den plejer. 

For det første er Socialdemokratiet, som en reaktion på afskaffelsen af Store Bededag, forment adgang ved mange af Fagbevægelsens Hovedorganisations arrangementer rundt om i landet. Også her i vores område. 

Læs også
Arbejderne kan fejre 1. maj på ugens varmeste dag
Læs også
Arbejderne kan fejre 1. maj på ugens varmeste dag

For det andet valgte FH's formand Lizette Risgaard søndag at trække sig, efter det var kommet frem, at hun havde opført sig grænseoverskridende overfor flere mænd i fagbevægelsen. Hun skulle også have deltaget ved arrangementer her i området. 

Historisk set har de socialdemokratiske politikere stået på talerstolene rundt omkring i landet 1. maj, men i år er de ikke at finde mange steder.

1. maj

  • Siden 1889 har 1. maj været arbejdernes internationale kampdag.

  • Dagen bliver markeret verden over med taler, aktioner og solidaritet.

  • I København markeres dagen med fagbevægelsens 1. maj-arrangement i Fælledparken.

  • 1. maj 1890 var det første gang, at arbejdere verden over gik på gaden for deres rettigheder, og derfor bliver netop denne dag fortsat markeret.

  • I 1889 forbød politiet arbejderne at demonstrere på gaderne. Derfor mødtes arbejderne i stedet i Fælledparken.

  • Kampen for 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile, var helt frem til 1920 den vigtigste parole til 1. maj.

  • Beslutningen om at gøre 1. maj til arbejdernes internationale kampdag blev taget af politiske organisationer, men udførelsen lå overvejende hos de faglige organisationer. Sådan er det stadigvæk.

Kilde: 1maj.info

Her i området er det kun i Holbæk, at en socialdemokratisk MF'er er inviteret. Det er ved 3F Holbæk-Odsherred arrangement i Holbæk, hvor Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) holdt tale fra morgenstunden.

Magnus Heunicke holder ikke tale i Næstved ved 1. maj i år, men Kaare Dybvad Bek (S) holdt tale i Holbæk fra morgenstunden. Foto: Arkiv (TV 2)
Magnus Heunicke holder ikke tale i Næstved ved 1. maj i år, men Kaare Dybvad Bek (S) holdt tale i Holbæk fra morgenstunden. Foto: Arkiv (TV 2) Foto: TV 2

Uden andre socialdemokratiske MF'ere bliver dagen dog alligevel fejret rundt omkring i vores landsdel ved arrangementer af blandt andre Dansk Metal, 3F, HK og FH.

Arrangementer på Sjælland og øerne

FH Faxe, FH Vordingborg og FH Næstved er gået sammen om at holde et fælles arrangement i det sydsjællandske område på Kasernevej i Næstved. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har flere år besøgt Næstved på 1. maj, men i år bliver arrangementet afholdt uden politiske taler. Her skulle Lizette Risgaard også have været på talerstolen.

Lizette Risgaard, der har været formand for FH siden 2019, trak sig fra posten søndag.
Lizette Risgaard, der har været formand for FH siden 2019, trak sig fra posten søndag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I Nykøbing Falster skulle Lizette Risgaard også have været forbi 3F’s lokaler på Herningvej. Her vil Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet og en repræsentant for Enhedslisten og SF være at finde.

Dagen bliver også fejret på Torvet i Nykøbing Falster, hvor blandt andre Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) og Guldborgsunds borgmester Simon Hansen (S), holder tale.

Læs også
Fagbevægelsens hævn: Partier får sparket til 1. maj
Læs også
Fagbevægelsens hævn: Partier får sparket til 1. maj

Derudover bliver dagen fejret i Holeby Medborgerhus, hvor medlem af Folketinget, Kasper Roug (S), Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og regionsrådsformand, Heino Knudsen (S), er inviteret.

Andre steder, hvor dagen bliver fejret, er i Gryden på Møllebakken i Kalundborg, Anlægget i Slagelse, Torvet ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted, Torvet i Sorø, hvor der er debat med flere lokalpolitikere, og Havnegade i Nakskov, hvor blandt andet SF’s Anne Valentina Berthelsen, kommer.

Dansk Metal holder 1. maj-arrangementer i Slagelse og på Metalskolen Jørlunde i Slangerup, hvor blandt andet tidligere minister Mogens Lykketoft (S) holder tale.


Nyhedsoverblik