Hæver prisen på Flextur - tjek den her

En tur med Flextur bliver til næste år markant dyrere i en række sjællandske kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere sjællandske kommuner opjusterer nu prisen for en tur med det offentlige transporttilbud Flextur.

Dertil har trafikselskabet Movia varslet en prisstigning på 10 procent fra 21. januar næste år.

quote Set i lyset af den store centralisering er det helt absurd, at man nu skal klage over, at det bliver endnu dårligere

Anne Leonora Blaakilde, lektor og aldringsforsker, RUC

Mest stiger prisen i Stevns Kommune med 83 procent. Fra en starttakst på 41 kroner i dag til 75 kroner fra 21. januar næste år.

- 41 til 75 kroner er umiddelbart en stor stigning. Men når jeg ser på de andre kommuner, så er der andre, der har gjort det samme, siger Flemming Petersen (V), der er formand for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik i Stevns Kommune.

- Vi har ligget lavt, kan man sige, tilføjer han.

Prisen, der vises, er starttaksten, som dækker de første ti kilometer. Der gælder en særlig takst for bykørsel i Guldborgsund, Næstved, Slagelse, Kalundborg og Holbæk kommuner. Odsherred Kommune har som den eneste her i regionen valgt at sænkeprisen på Flextur fra næste år.

I alt sparer Stevns Kommune 300.000 kroner på at sætte prisen op. Samtidig bevares kommunens nuværende busruter.

- Vi har friholdt alle busserne og lagt det over på den individuelle (Flextur, red.), forklarer Flemming Petersen.

Ifølge Flemming Petersen (V), der er formand for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik i Stevns Kommune, har det aldrig været på tale at afskaffe Flextur, da kommunen er en stor landkommune.
Ifølge Flemming Petersen (V), der er formand for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik i Stevns Kommune, har det aldrig været på tale at afskaffe Flextur, da kommunen er en stor landkommune.

Ekspert kritiserer

Foruden Stevns sætter også Faxe Kommune prisen op, imens Vordingborg Kommune senest har gjort det i forbindelse med at ordningen blev genindført den 1. december.

Læs også
Flextur er tilbage i dyrere udgave - det har store konsekvenser for Birthe
Læs også
Flextur er tilbage i dyrere udgave - det har store konsekvenser for Birthe

Ifølge Anne Leonora Blaakilde, lektor og aldringsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, er de store prisstigninger "skrækkelige". For Flextur er, som hun påpeger, typisk eneste tilbageværende transportmulighed for dem, der bruger den.

- Vi taler om en befolkningsgruppe, hvor mange ofte har det svært økonomisk. Det er ofte ældre, som bor på landet, siger hun og tilføjer:

- Det giver dem dårligere odds.

Anne Leonora Blaakilde er lektor og aldringsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Hun kalder prisstigningerne for "skrækkelige" fordi de rammer mennesker, der ofte har få midler og ikke noget transportmæssigt alternativ.
Anne Leonora Blaakilde er lektor og aldringsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Hun kalder prisstigningerne for "skrækkelige" fordi de rammer mennesker, der ofte har få midler og ikke noget transportmæssigt alternativ. Foto: Privatfoto

I dag kan blandt andre Birthe Thystrup fortælle TV2 ØST, hvordan hun nu må skære på antallet af ture, hun ellers plejer at køre.

Og der er indikationer på, at flere har det som Birthe Thystrup.

I Sorø Kommune blev starttaksten for en Flextur sat op til 68 kroner den 1. juni 2023.

Sammenligner man perioden fra juni til oktober i år med samme periode sidste år, er antallet af rejsende med Flextur her faldet med 21 procent, viser en opgørelse fra Movia.

Hvad er Flextur?

  • Flextur er en form for taxa, som borgerne kan bestille indtil to timer før, de skal af sted.

  • Turen bestilles mellem to adresser, og altså ikke som en traditionel bus, der kører på faste tidspunkter til faste stoppesteder.

  • Det er den enkelte kommune, der vælger, hvilken af fire taksttrin på henholdsvis 27, 41, 54 og 68 kroner, der skal gælde.

  • Næste år stiger disse taksttrin med 10 procent.

  • Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner skifter samtidig til et højere taksttrin. I Guldborgsund gælder det dog kun for kørsel i Nykøbing Falster by.

  • Flextur er den eneste offentlige transportordning foruden busser og tog, som borgerne kan rejse med uden at være blevet tilkendt det af kommunen ved en såkaldt visitering.

  • Ordningen er mange steder indført som et billigere alternativ til busser i områder med få passagerer.

Kilde: Vordingborg Kommune, Movia

Anne Leonora Blaakilde peger på, at det ikke bare er et spørgsmål om, at personer som Birthe Thystrup får ringere mulighed for at kunne have et socialt liv.

- Det er også et spørgsmål om ulighed i sundhed. For de kan heller ikke på samme måde få adgang til at komme på sygehuset eller til lægen og alle de ting, der er kommet længere væk med den centralisering, der er sket med kommunesammenlægninger og supersygehuse, siger hun.

quote Det er stadig billigere i forhold til en taxa. Der er stadig et offentligt tilskud

Flemming Petersen (V), udvalgsformand, Stevns Kommune

Flextur er i forvejen ikke en særlig attraktiv transportform, mener Anne Leonora Blaakilde.

For selvom man bliver kørt fra dør til dør, er der ofte flere i bilen, hvilket betyder, at turen ikke er direkte.

- Set i lyset af den store centralisering er det helt absurd, at man nu skal klage over, at det bliver endnu dårligere, siger hun.

Læs også
Fredag forsvandt Karstens eneste transportmulighed: - Vi er på røven
Læs også
Fredag forsvandt Karstens eneste transportmulighed: - Vi er på røven

I Stevns Kommune anerkender Flemming Petersen udfordringen, men afviser også, at der er andre muligheder.

- Hele vejen rundt, hvor der bliver sparet, kan du udpege lignende problemstillinger. Andre sparer på busserne - det har vi undgået, siger han og tilføjer:

- Det er stadig billigere i forhold til en taxa. Der er stadig et offentligt tilskud.

Movias flextrafikchef, Jens Peter Langberg, kalder i et mailsvar til TV2 ØST prisstigningerne "nødvendige" og oplyser, at det er første gang siden 2015 at prisen på Flextur stiger.

Han mener i øvrigt, at priserne trods stigningerne er rimelige.

Movias chef for flextrafik, Jens Peter Langberg, mener ikke, at borgerne vil være afskåret fra at komme til sygehus eller læge, selvom de ikke har råd til en flextur.
Movias chef for flextrafik, Jens Peter Langberg, mener ikke, at borgerne vil være afskåret fra at komme til sygehus eller læge, selvom de ikke har råd til en flextur. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Forelagt kritikken af, at ældre mennesker med prisstigningerne risikerer at blive isoleret, siger han i et mailsvar:

- Det vil vi være kede af, hvis det skulle ske. Kommunerne er presset økonomisk, og de betaler en stor del af den offentlige transport. Derfor er det nødvendigt at regulere priserne.

- Adgang til transport til sundhedstilbud er omfattet af forskellig form for lovgivning, hvor kommuner og regioner har mulighed for at visitere borgere til gratis kørsel. Det er derfor ikke Movias opfattelse, at der vil være borgere, der ikke vil kunne komme til sundhedstilbud på grund af reguleringen af priserne, tilføjer han.

Læs også
Efter massiv kritik: Sætter skatten op og redder Flextur
Læs også
Efter massiv kritik: Sætter skatten op og redder Flextur

Udover at hæve grundtaksten, som dækker over de første 10 kilometer, sætter Movia også prisen op fra syv til otte kroner, imens længere ture over 20 kilometer går fra 14 til 15 kroner per kilometer.


Nyhedsoverblik