"Der er grund til bekymring"

Fugleinfluenza fra Rusland skaber frygt på Sjælland og øerne

Af Anne Lundbye

Imens landets minkavlere har knoklet med at slå deres mink ihjel på grund af coronavirus, har en smitsom fugleinfuenza ramt Danmark.

Den er ikke farlig for mennesker, men til gengæld rammer den fugle meget hårdt og har en dødelighed på op til 100 procent. Derfor er det ikke uden grund, at fjerkræsavlere i hele landet er bekymret:

- Vi har alle sammen grund til at være bekymret. Vi har fået en advarsel fra Rusland om, at de har rigtig meget fugleinfluenza. Vi ved, at det er nu, de store træk går. Så ja, der er god grund til at være bekymret, siger Birgit Hendriksen, chef for VeterinærØst hos Fødevarestyrelsen.

- Det er den type fugleinfluenza, der gør, at store og vilde fugle falder døde ned fra himlen.

Den 7. november blev der også fundet en farlig fugleinfluenza på Falster. En vandrefalk i Sakskøbing blev konstateret smittet med typen H5N5, og siden er der også fundet et tilfælde i Kalundborg.

I denne uge tog det fuld fart, da en besætning i Randers blev ramt, så 25.000 dyr nu skal aflives. Samtidig har myndighederne oprettet en sikkerhedszone tre kilometer rundt om farmen, hvor alle fjerkræsbesætninger bliver underlagt særlige restriktioner.

Fugleinfluenzaen hedder H5N8 og er kommet til Danmark med efterårets fugletræk fra Rusland og Kazakhstan.

HVAD ER FUGLEINFLUENZA?

  • Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker. Når den gør, er det næsten udelukkende mennesker, som har haft nær kontakt med syge fugle eller fjerkræ. Ofte ses milde infektioner hos mennesker.
     
  • Særlige typer af fugleinfluenzavirus kan dog give alvorlig sygdom hos mennesker. Sygdomsudbrud er forekommet jævnligt i fjerkræsbesætninger i flere lande i Asien og i Egypten siden 2003, og her er også set sporadiske tilfælde blandt mennesker, der har haft tæt kontakt med sygt fjerkræ.
     
  • I Danmark blev fugleinfluenzatypen H5N1 påvist i 2006 i både vilde fugle og en fjerkræsbesætning. Hvis der påvises H5 eller H7 fugleinfluenza hos fjerkræ, slås besætningerne ned. Der er i Danmark ikke rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker.


Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Se mere

Fugleinfluenza er også på Sjælland

Symptomerne på den alvorlige fugleinfluenza, der er fundet i Randers, er, at hønsene holder op med at lægge æg, de får luftvejsproblemer, øjenbetændelse og diarré.

- Det tyder på, at det er den vestlige trækrute, der er ramt -  bortset fra, at Randers ligger i Østjylland. Men vi har to trækruter, vi snakker om; En langs med vestkysten i Jylland, og den anden går hen over Fyn, Sjælland og Møn videre op imod Sverige, fortæller chef for VeterinærØst, Birgit Hendriksen.

- Hvis der er mange fugle, og de går ned og raster, kan de godt gå ned i andre besætninger. Vi ved ikke, hvordan smitten er kommet ind i besætningen i Jylland, siger hun.

Det er lidt et mysterium, hvordan virus er sluppet ind, da den ramte hønsebesætning ikke går ude, og vi i Danmark ofte har kunne holde virus ude.

Der er i skrivnede stund fundet to tilfælde af fugleinfluenza på Sjælland og Lolland-Falster. Èn i Kalundborg og én i Sakskøbing. Foto: Nick Abildgaard / Grafik

Indtil videre er fugleinfluenza af typen H5N5 fundet to steder på Sjælland.

03:15

En død vandrefalk blev fundet smittet med fugleinfluenza i Sakskøbing den 7. november.

Luk video

HVIS DU SER DØDE FUGLE

Hvis du ser døde fugle i naturen, så vil Fødevarestyrelsen meget gerne have det at vide.


​​​Du kan melde det ind på deres app FugleinfluenzaTip. Den kan findes i App store her, og i Google Play her.

Må jeg røre ved en død fugl?
Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den. Hvis du har rørt ved en død fugl, skal du vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe. Det dræber fugleinfluenzavirus.

 

Dansk fjerkræ bag hegn

For at begrænse smitten har Fødevarestyrelsen lavet en bekendtgørelse, hvor det fremgår, at man skal holde sine fjerkræ indendøre.

Påbuddet blev indført den 6. november som et centralt tiltag i kampen for at hindre, at den stærkt smitsomme fugleinfluenza H5N8 skulle sprede sig til danske fjerkræbesætninger.

Kravet kom, efter der er konstateret udbrud af H5N8 i fjerkræbeætninger i Holland og Storbritannien. Samme type fugleinfluenza er fundet i vilde fugle i Tyskland, Holland og nu også i en besætning i Randers.

Derfor har Fødevarestyrelsen hævet trusselsniveauet fra ”meget lav” til ”høj og kræver, at alle ejere af fugle og fjerkræ skal sørge for overdække til deres besætning, så de ikke kommer i kontakt med vilde dyr.

Medmindre man har en meget lille hønsegård:

- Hvis du har en hønsegård på under 40 kvadratmeter, behøver man ikke. Men det vil være klogt af dig at gøre det. Vi vil helst have dem ind, men man kan også overdække med det, der hedder mågetråd, som er tyk nylonsnor, siger Birgit Hendriksen fra Fødevarestyrelsen.

- Det er ligegyldigt, om vi får udbrud i en hobbyfarm med tre høns eller en kæmpe produktionsgård, så lukker det eksporten, for så dør ens fjerkræ jo, siger Birgit Hendriksen fra Fødevarestyrelsen.

Alle ejere af fjerkræbesætninger skal sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle med blandt andet overdækning eller indhegning. Der gælder dog særlige regler, hvis din hønsegård er under 40 kvadratmeter. Foto: Nick Abildgaard / Grafik

Meldingen har givet travlhed blandt regionens fjerkræejere, som nu skal sætte deres besætning af høns og ænder indendørs.

01:16

Efter fundet af fugleinfluenza i Sakskøbing, har Claus Rasmussen, stalddørssælger af fjerkræ og indehaver af firmaet Fra Jord Til Bord, lukket sine ænder inde. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Luk video

Fugleflugten er ikke lang fra Randers til Uggerløse

Hos firmaet Bangs Hønniker i Ugerløse har frygten for fugleinfluenza også skabt travlhed op mod jul – mere end normalt. Her forsøger de nemlig så vidt muligt at slagte deres ænder allerede nu.

- Fordi vi har en stor produktion af slagteænder af ænder og gæs, så prøver vi så vidt muligt at slagte alle ænder. Vi laver cirka 8.000 ænder om året, siger ejer Jørgen Jørgensen.

Ud over juleænder sælger virksomheden også forskellige hønseracer, hønsehuse og udstyr. For nyligt opstartede de også et fjerkræslagteri.

- Vi forsøger så vidt muligt at overtale vores kunder til, at de skal tage ænderne som frostvare. Det er ud fra et godt jysk forsigtighedsprincip, for fugleflugten er ikke specielt lang fra Randers til Uggerløse på Sjælland. I min terminologi er det i et vis omfang over hele landet, siger Jørgen Jørgensen.

- Teoretisk set er der ikke langt til Sjælland, så det er for at være på den sikre side og afdække de risikoer, der er ved det. Hvis vi får fugleinfluenza hos os, så skal det slås ned, og det vil kræve en masse ekstra arbejde og omkostninger.

Derfor gør ejeren nu, hvad han kan for at komme af med sine ænder hurtigst muligt:

- Heldigvis er det her udbrud kommet efter Mortensaften, og størstedelen af vores produktion bliver lukket af før uge 45, men sidste del af det, prøver vi at komme af med nu. Vi har en dialog med de kunder, der skal aftage, siger Jørgen Jørgensen.

- Dyr, der er vant til at gå ude, som man lukker ind, de bliver voldsomt stresset og taber sig og i værste fald dør de, hvis de bliver klemt inde i nogle stalde.

På Sejerø slagter de før tid: - Så er juleanden sikret

Også på Sejereø sidder Laurits Stig Christensen og følger udviklingen med fugleinfluenza nøje. Han har i år produceret 2000 ænder og 1200 gæs, og han er også startet tidligere med slagtningen i år på grund af frygt for fugleinfluenza.

- Vi slagter tidligere, end vi plejer. Det gør vi. Vi har en stor flok, og hvis der kommer fugleinfluenza ind i flokken, bliver de ikke nødvendigvis syge, fordi det er andefugle, og det er især hønsefugle, der bliver syge af den her type. Men det vil være en kraftig smittekilde, hvis der kommer influenza ind i sådan en flok, siger Laurits Stig Christensen.

Derfor har han også forsøgt at overtale sine kunder til at tage imod frostvarer allerede nu.

- Vi har en kunde, som vi har en kontrakt på at levere ferske gæs til jul, og den kontrakt prøver vi at overholde, selvom vi har forsøgt at overtale dem til at købe på frost i stedet for. Men det er ikke lykkedes at få dem overtalt til det – det er en detailkæde, der sælger videre til kunder, og som lægger meget vægt på, at det er fersk, siger Laurits Stig Christensen fra Sejerø.

- Vi har kun to kunder, som vi skal levere fersk til. Det er noget, vi har forsøgt at skære ned på, for fødevaresikkerheden er langt højere ved frosne varer, og det er lettere at styre i vores slagteri.

Snart er fjerkrævejeren fra Sejerø færdig med at slagte sine fjerkræ før tid, så han ikke i samme grad skal gå og være bekymret for, at besætningen bliver ramt af fugleinfluenza.

- Vi startede allerede med at slagte i oktober efter planen, men nu har vi speedet op, og vi slagter de sidste ænder fredag. Så er juleanden sikret.

Eksportstop rammer branchen økonomisk

Udbruddet af fugleinfluenza betyder nu, at eksporten af æg, fjerkræ og fjerprodukter til visse markeder uden for EU vil stoppe i mindst tre måneder som følge af internationale aftaler.

Eksporten går i høj grad til lande som Sydafrika, Sydkorea, Singapore og Malaysia.

Det er første gang siden 2016, at en kommerciel besætning nu er ramt af fugleinfluenza i Jylland. Dengang kostede det ifølge beregninger fra Københavns Universitet branchen et indtjeningstab på 100 millioner kroner.

Danmark eksporterer i dag for cirka 3,8 milliarder kroner og næsten 80 procent sker inden for EU.

- Resten går til Syd- og Sydøstasien, Afrika. Især på kyllingesiden eksporterer vi de dele, vi ikke vil spise. Fødder til Kina – halse og indvolde til fjernøsten og lår til Sydafrika, siger sektorchef Jørgen Nyberg Larsen fra Landbrug & Fødevarer.

Men med eksportstoppet kan fjerkræavlere nu ikke længere komme af med det, de plejer, og det kommer til at koste dem:

- I stedet for at få penge for et produkt, skal man nu i stedet betale for at få det destrueret, siger sektorchef Jørgen Nyberg Larsen fra Landbrug & Fødevarer.

- Reelt er det et importstop fra andre lande. Det er de andre lande, der har taget beslutningen. I praksis betyder det, at de ikke underskriver certifikater i Fødevarestyrelsen, men der kan komme en regionalisering, siger han hentyder til, at nogle lande kan åbne op for import fra eksempelvis Sjælland, men ikke fra i Jylland.

- Men i nogle lande, der lukker ned, kan der gå lang tid, inden de lukker op igen. Vi havde et udbrud af fugleinfluenza i starten af 00’erne, og der tog det Kina 14 år før de lukkede op. Normalt lukker de fleste lande op, efter de tre måneder er gået. Nogle lande lukker op tidligere - især hvis vi har noget handel med dem som lande i mellemøsten og fjernøsten.

Fugleinfluenza skabte frygt blandt mennesker i 2006

Den omtalte fugleinfluenza i 00’erne, der lukkede eksporten til Kina i 14 år, kom i 2006.

Den 15. marts 2006 blev der første gang konstateret fugleinfluenza af typen H5 blandt vilde fugle i Danmark. Fundet skete på Svinø Strand i Vordingborg Kommune, men i tiden derefter blev der fundet fugleinfluenza en række andre steder i Sønderjylland, Sjælland, Fyn og Bornholm.

Der blev i alt konstateret fugleinfluenza på 28 lokaliteter i Danmark i perioden 15. marts til 30. juni 2006.

I denne tid blev oprettet en hotline, som blev kimet ned af bekymrede borgere og influenzamedicin blev revet ned fra hylderne.

For at fugleinfluenzaen ikke skulle brede sig, indførte myndighederne restriktioner over for fjerkræsbrug, og disse regler havde store økonomiske konsekvenser for ejerne.

Det mest alvorlige perspektiv ved denne influenza var dog risikoen for, at virusset skulle mutere, så det kunne smitte direkte mellem mennesker.

Dette er ikke tilfældet med dette års udbrud af fugleinfluenza.

Den type fugleinfluenza, der i dette efterår ses hos danske fugle, er aldrig set overført til mennesker. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside Derfor vurderer SSI, at det ikke er sandsynligt, at den er farlig for mennesker.

Lokal kyllingeproduktion:

- Det vil være katastrofalt, hvis vi bliver ramt

De økonomiske konsekvenser, der var ved udbruddet i 2006, har man forsøgt at lære af hos virksomheden Lohmann Denmark i Herlufmagle, der leverer kyllinger til det danske marked.

Deres primære forretning er i Danmark, men de har også indirekte eksport via deres tyske selskab Lohmann Breeders, som står for eksport til tredjelande.

Efter fugleinfluenzaen i 2016 oprettede firmaet flere avslenheder i blandt andet Skotland og Spanien, som distribuerer kylling videre forskellig steder i verden.

- Vi har generelt høj biosikkerhed på vores farme, fortæller konsulent og direktør Christian Nielsen.

- Hvis vi bliver ramt, vil det være katastrofalt. Vi står for 50 procent af kyllingeproduktionen i Danmark. Heldigvis ligger vores farme med cirka otte kilometers afstand og ikke tre, som de zoner Fødevarestyrelsen har oprettet. Vi har muligvis en farm i Sverige, vi ville kunne trække på - men det ser meget sort ud, hvis en af vores farme skulle blive ramt af fugleinfluenza.

¨