Forslag fra Danske Spil: Grænse for hvor meget spillere kan tabe

Det skal være muligt at fastsætte tabsgrænse for spil, mener Danske Spil. Organisationen der opfordrer andre, der har licens til at spille, om at være med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tabsgrænse, der fastsætter en maksimal grænse for, hvor mange penge en spiller kan tabe på for eksempel en måned eller et år.

Det er et tiltag, Danske Spil ønsker, og som spilselskabet derfor nu opfordrer alle med spillicens i Danmark til at gå sammen om.

quote - Vi mener, at branchen i første omgang bør være stærkere til selvregulering. Det gælder både tabslofter, aggressive bonusser og begrænsninger.

Niels Erik Folmann, administrerende direktør, Danske Licens Spil.

Opfordringen kommer ifølge selskabet på baggrund af for mange ulykkelige sager, hvor spillere taber store pengebeløb og risikerer at skulle flytte fra hus og hjem.

Det siger Niels Erik Folmann, der er administrerende direktør i Danske Licens Spil.

- Vi synes, det er noget, der skal indføres, så det gælder alle på det danske marked med en dansk spillicens. Det tror vi vil være et meget effektivt middel for dem, der er mest udsatte for at blive spilafhængige, siger han.

Vil afvikle særlige VIP-programmer

I forvejen har Danske Spil indført indbetalingsgrænser for deres spillere.

Grænserne betyder, at spillere skal opgive et beløb, som de maksimalt vil indbetale på deres spilkonti per dag, uge eller måned.

Derudover er selskabet ved at afvikle de særlige VIP-programmer, hvor storspillere for eksempel inviteres med på rejser eller til særlige arrangementer.

img_0748.jpg
Læs også
Danske Spil indfører krav om id i kiosker og supermarkeder
img_0748.jpg
Læs også
Danske Spil indfører krav om id i kiosker og supermarkeder

Disse programmer er tidligere blevet kritiseret af blandt andre De Radikale skatteordfører, Kathrine Olldag, som i begyndelsen af året sammenlignede det med at give en alkoholiker fri bar.

Og så har Danske Spil reduceret antallet af tv-reklamer fra spilselskaber. Det er noget, skatteminister Morten Bødskov (S) i december meddelte, han vil se nærmere på.

Prøvede også i 2012

I forhold til at indføre tabsgrænser for spil vil Danske Spil dog ikke gå forrest og indføre det uden om dets konkurrenter. Ikke medmindre det bliver yderst nødvendigt, siger Niels Erik Folmann.

- Vi mener, at branchen i første omgang bør være stærkere til selvregulering. Det gælder både tabslofter, aggressive bonusser og begrænsninger.

quote Nu har vi skåret på vores reklamer og markedsføring. Vi har gjort en masse ting, og jeg kan ikke se, de følger trop

Niels Erik Folmann, administrerende direktør, Danske Licens Spil.

- Vi må bare sige, at hvis ikke, der er er ens vilkår for alle, så kan vi godt gå forrest. Men det vil jo betyde, at markedet som sådan ikke flytter sig nogen steder hen, siger han.

Niels Erik Folmann henviser til, at Danske Spil som et forsøg indførte tabsgrænser i 2012. Men der stod selskabet alene tilbage med tiltaget.

- Jeg har hørt mine kolleger i branchen råbe op igen og igen - at hvis bare Danske Spil går forrest, så følger de med.

- Nu har vi skåret på vores reklamer og markedsføring. Vi har gjort en masse ting, og jeg kan ikke se, de følger trop, siger han.

Han opfordrer politikerne til at gribe ind med regulering på området, hvis ikke det lykkes at blive enige blandt spilselskaberne.

Brancheforening tror ikke på værn mod ludomani

Danske Spil-forslag om tabsgrænse vil virke mod hensigten om at begrænse ludomani, mener brancheorganisationen Danish Online Gambling Association (Doga).

Her er nogle af de største spiludbydere i Danmark medlemmer, blandt andet Danske Spil. Dogas direktør, Morten Rønde, mener, at Danske Spils forslag er bedre til at vaske spiludbydernes hænder end at komme ludomani til livs.

- Det er prøvet i andre lande. Hvis det bliver præsenteret som et spiller-beskyttelsesmiddel, er det ikke den rigtige måde at regulere på, siger han.

- Vil få ludomaner til at oprette flere konti

Ifølge Morten Rønde vil forslaget ramme kunder, der spiller for store beløb, men ikke lider af ludomani - og samtidig vil det sende spillere med ludomani ud i at oprette konti flere steder eller hos udenlandske spiludbydere.

Dermed mister spiludbyderne deres stærkeste kort, hvis de reelt vil forsøge at afværge ludomani hos deres brugere, mener Morten Rønde.

quote Man kan overvåge spillerne, når de spiller, og så kan man opfange, hvis de udvikler et uheldigt spilmønster

Morten Rønde, direktør, Danish Online Gambling Association.

- Værdien i at have spillerne hos danske spiludbydere er, at det er nemmere at holde styr på markedet, siger han.

- Man kan overvåge spillerne, når de spiller, og så kan man opfange, hvis de udvikler et uheldigt spilmønster. Så kan man reagere ved at ringe til dem og give dem vejledning. Hvis de spiller i udlandet, mister du kontrollen.

Er der et fælles kodeks for, hvilken adfærd man reagerer på, så det er ens for spiludbyderne og ikke et konkurrenceparameter?

- Der er ikke en fælles standard endnu, for det er stadig ny videnskab, siger Morten Rønde.

- Der sker rigtig meget på den front, hvor der er mulighed for at analyse data med kunstig intelligens. Man kan dissekere uheldige spilmønstre på en meget bedre måde, end man kunne før. Men det kan man kun, hvis de spiller i Danmark, siger han.

Der er i øjeblikket 42 spiludbydere med dansk licens i Danmark. Mange af dem er udenlandske selskaber, mens Danske Spil er det største danske selskab.

Ud over Danske Spil inkluderer Dogas medlemmer blandt andet bookmakerne Bet365, Betfair og Unibet-ejeren Kindred Group samt casino-siderne Mr. Green, Pokerstars-ejeren Stars Group, Leovegas og Spillehallen.dk.


Nyhedsoverblik