Foreningen SIND: Besparelser kan få fatale konsekvenser

Besparelser på væresteder kan gøre relativt velfungerende borgere mere syge, mener formand for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er ligesom at tisse i bukserne. Måske varmer det nu og her, men på sigt bliver det en større udgift. 

Sådan siger formanden for Landsforeningen SIND, Mia Kristina Hansen, efter TV2 ØST kunne fortælle, at værestedet Toronto i Præstø skal skære på det faglige personale. Værestedet er for psykisk sårbare personer.

quote Når der ikke er det faglige personale til stede, så kan det være rigtig svært

Mia Kristina Hansen, formand for SIND

Fra 1. november vil der kun være personale i otte timer om ugen, hvor der tidligere har været personale i 34 timer om ugen. Resten af tiden bliver værestedet brugerstyret.

Det faglige personale hos værestedet Toronto vil blive skåret ned til otte timer om ugen fra 1. november.
Det faglige personale hos værestedet Toronto vil blive skåret ned til otte timer om ugen fra 1. november. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Formanden for Landsforeningen SIND mener, at beslutningen kan betyde, at nogle af de mere velfungerede brugere, kan gå hen og blive meget syge. 

- Hvis man har brækket et ben, så kan man kun gå, hvis man har krykker. På samme måde er personalet det hjælpemiddel, der skal til for at få borgerne hen på værestedet, siger Mia Kristina Hansen.

Brugerne er ofte personer med psykiatriske diagnoser, der har været isolerede, ensomme og haft det dårligt psykisk. 

Læs også
Værested rammes af besparelser - og det kan få stor betydning for Jannie
Læs også
Værested rammes af besparelser - og det kan få stor betydning for Jannie

Et værested kan give dem et fællesskab, hvor de kan være sammen med ligesindede, fortæller SIND-formanden.

- Når der ikke er det faglige personale til stede, så kan det være rigtig svært for dem selv at facilitere fællesskabet, fordi de har psykiske vanskeligheder og derfor ofte er udfordret kognitivt, siger Mia Kristina Hansen.

SIND: Kommunerne sparer

Mia Kristina Hansen forudser, at det reducerede antal personaletimer kan betyde, at nogle opgiver at besøge værestedet. 

På værestedet mødes sindslidende og psykisk sårbare til aktiviteter og fællesskab.
På værestedet mødes sindslidende og psykisk sårbare til aktiviteter og fællesskab. Foto: Privatfoto

Det kan resultere i, at de tidligere brugere bliver isolerede, ensomme og får det dårligere psykisk, lyder det.

- Man kan nemt føle sig afvist, når netop det sted, der gjorde én glad, bliver taget fra én, siger formanden og fortsætter:

- I forvejen føler mange, der har en psykisk lidelse, at de ikke bliver prioriteret. Man føler sig stigmatiseret, og man føler ikke, man har de samme muligheder, som andre. 

Udover en række aktiviteter bliver stedet også brugt som et samlingsted, hvor brugerne strikker, læser eller snakker.
Udover en række aktiviteter bliver stedet også brugt som et samlingsted, hvor brugerne strikker, læser eller snakker. Foto: Privatfoto

Disse tilbud handler om at give et værdigt liv til borgere, der ikke selv er i stand til at skabe det, for dem selv, mener Mia Kristina Hansen. 

- Men de forbyggende indsatser forsvinder mere og mere, fortæller hun. 

Mia Kristina Hansen ser en national tendens til, at kommuner sparer på disse tilbud.

- Igennem de sidste mange år har mange kommuner forringet den socialpædagogiske støtte, og det er blandt andet i forhold til væresteder, siger hun. 

Læs også
Regeringen vil have en døgnåben psykiatrisk akuttelefon
Læs også
Regeringen vil have en døgnåben psykiatrisk akuttelefon

- Det groteske er, at vi har en 10-års plan omkring psykiatrien, hvor der er blevet afsat penge, og i det faglige oplæg til psykiatrien, står der, at socialpsykiatrien skal styrkes.

Men når pengene kommer, vil de kun blive brugt til at fylde de huller, kommunerne har efter besparelserne, mener formanden.


Nyhedsoverblik