Fedtemøg skaber iltsvind på havbunden - og det sker tidligere end forventet

Algeopblomstring, som skaber iltsvind, er registreret tidligere på året end normalt. Organisationer og politikere råber nu vagt i gevær.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han rækker hånden ned under vandoverfladen og samler et stykke blæretang op fra vandet.

- Det er desværre meget nemt at finde, siger Morten Jacobsen, næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

På selve tangen er der en slags smuds. Noget fedtet snavs, som kaldes for fedtemøg. Det kommer normalt med stigende temperaturer i løbet af det sene forår og forsommeren.

quote Der er rigtig meget fedtemøg på nuværende tidspunkt

Morten Jacobsen, næstformand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Men i år er det observeret en række steder over hele landet - langt tidligere end normalt. 

Det er et problem, fordi fedtemøg skaber iltsvind. Den tidlige opblomstring får nu organisationer og politikere til at komme med en stærk bekymring.

- Der er rigtig meget fedtemøg på nuværende tidspunkt. Det er deprimerende, udtaler Morten Jacobsen, som fremviser den problematiske algeopblomstring ved Egerup Strand syd for Korsør.

Dødens hav

Fedtemøg er i vores region blandt andet registreret ud for Skælskør, ved Sejerøbugten, Glænø, Asnæs, Bandholm, Gedser og ved Egerup Strand. 

Det er ofte lystfiskere, som ser det først, og bagefter sender billeder til Morten Jacobsen og resten af Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Det forventes dog, at der er en lang række andre steder, hvor det også blomstrer tidligere end normalt.

Danmarks Sportfiskerforbund har omtalt årets tidlige opblomstring af fedtemøg som "forstadiet til dødens hav".

Fedtemøg er en skadelig alge, som kendes ved en glat overflade, der dækker sten under vandet. Algen danner lyse grønne pletter i vandet og har en konsistens, der minder om candyfloss. 

De fedtede alger, som nogle også kalder for "skidtalger", lever primært af udledningen af kvælstof fra landbruget.

Algen har en ødelæggende effekt på plantevæksten, såsom ålegræs, ved at kvæle det. Når fedtemøget dør efter nogle uger, henfalder det på havbunden, hvilket resulterer i iltsvind.

Sidste år var det værste år med iltsvind i de danske farvande i 20 år. Den tidligere forekomst af fedtemøg får nu både organisationer og politikere til at frygte, at vi igen kommer til at se en sommer med massiv iltsvind. 

Og måske slå den kedelige rekord fra sidste sommer.

Havets minister erkender problem

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har slået sig op på at være “havets minister”. 

Han erkender i et interview med TV2 ØST, at det ser virkelig skidt ud med udviklingen for det danske havmiljø.

- Det her problem har vokset sig alt for stort. Nu er vi en situation, hvor fjordene er fuldstændig ødelagt i Danmark. Fuldstændig uholdbart. Vi skal have stoppet den kvælstofudvaskning, der sker fra landbruget, udtaler Magnus Heunicke.

Miljøminister Magnus Heunicke erkender, at det danske havmiljø er i voldsomme problemer.
Miljøminister Magnus Heunicke erkender, at det danske havmiljø er i voldsomme problemer. Foto: TV 2

Kan du forstå, at nogle mener, at du som miljøminister og selvudnævnt “havets minister” ikke gør nok for at afhjælpe problemet?

- Det tager noget tid, før de initiativer, vi indfører politisk, kan ses ude i naturen. Derfor forhandler vi med Folketingets partier på en lang række områder for at sikre, at de indsatser, vi laver, også bliver til virkelighed. Men den dårlige nyhed er, at det tager nogle år, før man kan begynde at se resultaterne ude i vores natur, udtalte Magnus Heunicke (S).

Miljøministeren har i disse uger indkaldt til forhandlinger om den såkaldte akutpakke, der skal formidle penge til at genoprette havmiljøet. 

Der er i alt afsat 405 millioner kroner på finansloven. Men ministerens forhandlinger er langt fra tilstrækkelige, mener Sascha Faxe, miljøordfører fra Alternativet, der er valgt i Sjællands Storkreds:

- Akutpakken forslår som en skrædder i helvede. I stedet for et par hundrede millioner skal vi have flere milliarder på banen, hvis vi skal gøre os håb om at gøre noget ved vores havmiljø, udtaler Sascha Faxe til TV2 ØST.  


Nyhedsoverblik