Erhvervslivet kæmper for hjælpepakker til coronaklemte brancher

Mandag mødes statsminister Mette Frederiksen (S) med erhvervslivet og fagbevægelsen for at drøfte coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flyselskaber og lufthavne med færre passagerer, hoteller med tomme værelser og arrangører af koncerter og sportsklubber, der må aflyse eller lukke færre publikummer ind.

Coronavirusset kan mærkes i dansk erhvervsliv. Mandag er emnet på dagsordenen i Statsministeriet.

Regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har inviteret organisationer fra erhvervslivet og fagbevægelsen til møder.

quote Dele af erhvervslivet er allerede rigtig hårdt ramt

Brian Mikkelsen, administrerende direktør, Dansk Erhverv

Her skal det blandet andet drøftes, hvordan man kan afbøde de økonomiske konsekvenser af virusset.

Hos Dansk Erhverv ser administrerende direktør Brian Mikkelsen et behov for hjælpepakker.

- Dele af erhvervslivet er allerede rigtig hårdt ramt. Det gælder især hoteller, restauration, fly, lufthavn, oplevelse, kultur og idrætsklubber, siger Brian Mikkelsen.

Kan ikke gå til forsikringsselskabet

Dansk Erhverv vil blandt andet diskutere anbefalingen om, at arrangementer med over 1000 deltagere bør aflyses.

Gymnastikopvisning
Læs også
Corona-udbrud: Gymnastikopvisninger i Maribo, Vordingborg og Sorø aflyst
Gymnastikopvisning
Læs også
Corona-udbrud: Gymnastikopvisninger i Maribo, Vordingborg og Sorø aflyst

Brian Mikkelsen bakker op om tiltaget. Men han siger samtidig, at det giver et stort et problem for arrangører af koncerter, messer og sportsbegivenheder, at der ikke er tale om et påbud.

- Det har desværre den konsekvens, at man ikke kan gå til sit forsikringsselskab, når det er dem selv, der aflyser, som alle ansvarlige arrangører jo gør, fordi de lytter til myndighederne. Derfor skal det være et påbud, siger Brian Mikkelsen.

Skal diskutere kompensation

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) sagde lørdag, at regeringen mandag er klar til at diskutere kompensation for de arrangører, der er ramt af anbefalingen.

quote Det har desværre den konsekvens, at man ikke kan gå til sit forsikringsselskab, når det er dem selv, der aflyser

Brian Mikkelsen, administrerende direktør, Dansk Erhverv

Et andet forslag er at sikre, at virksomheder i de udfordrede brancher får mere luft i økonomien.

Det er også et forslag, som Dansk Industri har med til bordet.

En løsning kunne være, at virksomheder får skubbet fristen på deres betaling af moms og skat et par måneder frem i tiden.

- Det er ikke noget, der på den lange bane koster noget for staten. Men det gør underværker for især de små og mellemstore virksomheder, som er presset på likviditeten, siger direktør Kent Damsgaard.

Mødes til formiddag

Københavns Lufthavn er en af de virksomheder, der mærker virusset.

SDU Slagelse
Læs også
SDU lukker kantiner og biblioteker på grund af coronavirus
SDU Slagelse
Læs også
SDU lukker kantiner og biblioteker på grund af coronavirus

Lufthavnen har den seneste uge oplevet, at omkring hver tredje passagerer er forsvundet.

Et så stort fald er ifølge direktør Thomas Woldbye ikke set værre siden Anden Verdenskrig. Han ser også behov for politisk handling.

- Men det er Folketinget og regeringen også bedst til at vurdere. Vi ser det som vores ansvar at gøre opmærksom på, at det her er voldsomt og beskrive omfanget, siger han.

Fagbevægelsen mødes med regeringen klokken 11. Erhvervslivet er inviteret til klokken 13.


Nyhedsoverblik