Arbejdsnedlæggelse påvirker fortsat togdriften

Arbejdsnedlæggelse hos DSBs personale præger også togdriften tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdateret
Artiklen er opdateret, da DSB nu forventer, at togtrafikken vil være påvirket af arbejdsnedlæggelsen i flere dage. Tidligere fremgik det, at det kun ville være tirsdag, men det er altså ikke længere tilfældet.

DSB forventer, at togdriften rundt i landet vil være påvirket flere dage frem på grund af nye arbejdsnedlæggelser blandt de ansatte.

Det skriver DSB.

- Vi forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en del strækninger flere steder i landet i dag. Det skyldes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på DSB's værksteder, skriver DSB.

Læs også
Halvdelen af togene på Sjælland aflyst: - Det har været en rigtig skidt dag
Læs også
Halvdelen af togene på Sjælland aflyst: - Det har været en rigtig skidt dag

DSB forventer, at togdriften de kommende dage vil være påvirket af tirsdagens arbejdsnedlæggelser.

Det er særligt på følgende strækninger, at DSB har aflyste tog:

  • Helsingør-Nivå-København.

  • Næstved-København.

  • Esbjerg-Kolding-Fredericia.

  • Kalundborg-Holbæk-København.

  • Odense-København.

DSB skriver tirsdag sen formiddag, at der også kan opstå sporadiske aflysninger samt kortere tog på S-togslinjerne på grund af arbejdsnedlæggelsen.

Hele landet var mandag ramt af aflysninger og forsinkelser i togdriften på grund af arbejdsnedlæggelse blandt en anden gruppe af ansatte.

Her var der tale om klargøringspersonalet i DSB, der nedlagde arbejdet.

Fællestillidsmand hos DSB Dan Kirchhoff har tidligere ifølge TV2 Øst forklaret, at medarbejderne mener, at der er lagt op til utilstrækkelige lønforhøjelser i lønforhandlinger..

Har genoptaget arbejdet

Mandag var der møde mellem de to parter i Arbejdsretten.

Herefter lød det fra DSB's kommunikationschef Niels-Otto Fisker, at han forventede, at medarbejderne ville vende tilbage til arbejdet.

- Det er jo sådan, at vi tror på den danske model og gennem forhandlinger skal nå løsninger på uenigheder og ikke arbejdsnedlæggelser, siger han.

Læs også
Flere tog aflyses på grund af strejke
Læs også
Flere tog aflyses på grund af strejke

I et opslag på Facebook fra Jernbanearbejdernes Landsklub natten til tirsdag lød det, at det strejkende personale vendte tilbage til arbejdet.

- Vi lokomotivførere i materielforsyningen i DSB og stationspersonalet er her til aften klokken 23 blevet enige om at genoptage arbejdet.

- Vi har med vores handling ville vise DSB vores frustration over deres måde at føre forhandling på.

Opslaget var underskrevet af "Lokomotivførere i materielforsyningen i DSB og stationspersonalet".

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik