¨

Endnu tyder intet på uskyldigt dømte i teledatasag

Efterforskerne er endnu ikke stødt på justitsmord i gennemgangen af sager, hvor teledata er brugt som bevis. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kontrolgruppe har gransket cirka 3500 sager uden at støde på justitsmord. Arbejdet ventes færdigt til nytår.

Foreløbig tyder intet på, at uskyldige er blevet dømt på baggrund af den såkaldte teledatasag. De efterforskere og jurister, som siden december har arbejdet med at gennemgå tusindvis af afsluttede straffesager, er ikke stødt på nogen justitsmord.

Det fortæller landsdommer Olaf Tingleff, som er formand for den uafhængige kontrol- og styregruppe, som justitsministeren har nedsat i sagen.

- Men jeg kan ikke garantere, at vi ikke i morgen finder tre sager, hvor det er vores opfattelse, at sagen bør genoptages. Det er jo en mulighed, og det er derfor, vi er her, siger Olaf Tingleff.

Den såkaldte taskforce bestående af efterforskere og jurister, som har stået for det praktiske arbejde i sagsgennemgangen, har været i gang siden december.

Ifølge Olaf Tingleff har taskforcen på nuværende tidspunkt gennemgået cirka 3500 sager.

- Vi stiler efter, at arbejdet kan være afsluttet omkring årsskiftet, siger Olaf Tingleff.

OVERBLIK: Teledataproblemet i korte træk

Den såkaldte teledatasag førte i 2019 til, at retssager blev udskudt og sat på pause. Samtidig blev der iværksat en granskning af tusindvis af sager af frygt for, at uskyldige kunne være dømt.

  • Teledata er de oplysninger, som teleselskaberne registrerer om vore mobiltelefoner. Disse oplysninger kan politiet få adgang til via en retskendelse.
  • To mobiltelefoner kommunikerer med hinanden via et system af telemaster. En tændt telefon vil derfor skabe forbindelse til en telemast - ofte den nærmeste.
    Når telefonen flytter sig til et andet område, vil den etablere forbindelse til en ny mast. Derved kan en given telefons færden følges i et givet tidsrum. Dette kaldes "historiske teleoplysninger".
  • Teleselskaberne registrerer også, hvilke enheder der kommunikerer med hinanden, og hvornår det sker.
    På den måde kan man for eksempel se, at telefon A har sendt en sms til telefon B på et givent tidspunkt - eller at der er blevet ringet op. Dette kaldes for "teleoplysninger".
  • Man kan også se, hvilke telefoner der har skabt forbindelse til en given mast. Dermed kan man se, hvilke telefoner der har befundet sig i et område i et givent tidsrum. Det kaldes for "mastesug" eller "udvidede teleoplysninger".
  • Teledatasagen har afsløret flere faldgruber. Blandt andet har teleselskabernes angivelse af enkelte master været forkert.
  • Derudover er der eksempler på, at telefoner ikke har skabt forbindelse til den nærmeste mast, men til master langt væk.
  • Og endelig har det været et problem, at politiets program, som har behandlet de rådata, man har fået fra teleselskaberne, har skabt et forvansket billede.
  • Rigspolitiet blev klar over problemet i begyndelsen af 2019, og siden blev andre myndigheder orienteret. Sagen er af justitsminister Nick Hækkerup (S) blevet kaldt en skandale.
  • Flere end 10.000 sager skal gennemgås - det præcise antal er imidlertid forbundet med nogen usikkerhed, da det afhænger af, hvordan man definerer en "sag".
Se mere

Forbud mod at bruge teledata som bevis

I to måneder i efteråret 2019 fik anklagemyndigheden forbud mod at anvende et af de mest gængse typer af beviser i retten, nemlig teledata. En række retssager blev udskudt, andre sat på pause og forsinket i månedsvis.

Det viste sig, at der gennem en årrække havde været uregelmæssigheder i behandlingen af de oplysninger, som politiet indhenter fra teleselskaberne i tusindvis af sager.

Justitsvæsnet - helt op på ministerniveau - frygtede, at uskyldige kunne være blevet dømt - altså såkaldte justitsmord. Og før man kunne stole på teledata som bevis, ville man ikke igen bruge dem som bevis i retten.

- Fejlene hos Rigspolitiet kan potentielt have ført til, at uskyldige er blevet dømt, og at skyldige er gået fri for straf, lød det blandt andet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i en orientering til Folketingets Retsudvalg.

Endnu ingen sager skal for klageret

I forlængelse af det blev en større granskning af tusindvis af straffesager indledt. I første omgang var det sager fra perioden 2012-2019.

Men efterfølgende blev perioden udvidet, så det var sager helt tilbage til 2010, der skulle kigges efter i sømmene.

Olaf Tingleff er formand for den uafhængige styregruppe, som ud over ham selv består af forsvarsadvokaterne Karoline Normann og Kristian Mølgaard, strafferetsprofessor Jørn Vestergaard og tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen.

Gruppen skal sætte retningslinjerne for, hvordan sagsgennemgangen skal foregå. Gruppen foretager også stikprøvekontrol af konkrete sager, men det praktiske arbejde udføres af en taskforce bestående af anklagere og efterforskere.

Endnu er gruppen ikke stødt på én eneste sag, som man har ment skulle indbringes for Den Særlige Klageret med en begæring om genoptagelse på grund af brugen af teledata.

Klageretten har ifølge Olaf Tingleff modtaget 11 begæringer fra dømte eller deres advokater, hvor brugen af teledata har indgået i kravet om genoptagelse. Ni af de sager er afgjort, uden at begæringen er blevet efterkommet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App