En procent af minkavlere søger om penge til at genoptage erhverv

Tæt på alle ansøgninger, Fødevarestyrelsen har fået om minkavl, har været fra avlere, som vil lukke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kun 13 minkavlere har søgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale - og så fortsætte driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark.

Det svarer til omkring en procent af det samlede antal minkavlere.

1246 minkavlere har modsat ansøgt om erstatning, fordi de forventer at lukke deres avl af mink.

Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Ved midnat natten til lørdag udløb fristen for, hvornår danske minkavlere kunne søge om det, styrelsen kalder dvalekompensation eller nedlukningserstatning.

Det vides ikke, om alle minkavlere i Danmark har søgt. Men Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den forventede at modtage ansøgninger fra omkring 1200 minkvirksomheder.

19 milliarder kroner i erstatning

Det er midlertidigt forbudt at opdrætte mink og har været det, siden millioner af mink blev slået ned i efteråret og vinteren 2020. Det var en politisk beslutning, som blev taget af frygt for nye mutationer af coronavirus.

Læs også
Odsherred Rescue Zoo vil redde ulovlige ræve: - Hvis ikke vi slog til nu, så ville vi ikke gøre vores job
Læs også
Odsherred Rescue Zoo vil redde ulovlige ræve: - Hvis ikke vi slog til nu, så ville vi ikke gøre vores job

I den forbindelse blev der i januar 2021 indgået en politisk aftale om erstatning til minkavlerne og de berørte følgeerhverv.

Den samlede pris for minkerstatningen kan blive op mod 19 milliarder kroner.

Efter planen skal minkavl igen være muligt fra næste år. Men fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere oplyst, at Statens Serum Institut (SSI) 2. maj vil komme med en vurdering af, om det kan ske.

VIDEO: Se eller gense indslaget om minkavler Morten Pedersen fra Stevns, som måtte lukke hele sit livsværk ned og aflive alle mink.


Nyhedsoverblik