Én meters afstand og lukketid klokken 22 - her er udkastet til restauranternes retningslinjer

Restauranter, caféer og andre serveringssteder må åbne for udeservering onsdag den 21. april.

Det bliver blandt andet med krav om én meters afstand mellem gæsterne og lukketid kl. 22, når cafeér, restauranter og andre serveringssteder igen må servere mad og drikke for gæster udendørs.

Det fremgår af et udkast til retningslinjerne for udeservering, som TV2 ØST har fået indsigt i. Retningslinjerne er blevet udformet af Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Retningslinjerne

Retningslinjer forventes at gælde i forbindelse med udeservering fra den 21. april 2021, men kan ændre sig løbende. 

Myndighederne opfordrer desuden serveringsstederne til at mindske kontakt mellem medarbejdere og gæster mest muligt for eksempel ved brug af selvbetjeningsløsninger og til at sikre, at serveringsstederne sørger for at minimere risiko for smitte mest muligt med skærpet fokus på afstand og god hygiejne.

Stadig en svær beslutning


Hos brancheforeningen Danmarks Restauranter & Cafeer er man glad for, at retningslinjerne endelig er kommet ud efter flere ugers uvished om vilkårene for genåbningen. 

Men ifølge brancheforeningens politiske chef Freja Brandhøj er det fortsat en kritisk situation for mange virksomheder, der ikke ved, om det kan betale sig at åbne for udeservering. Blandt andet fordi der ikke f hvordan kompensationsordningerne er strikket sammen.

- Det er forretningskritisk beslutning at skulle tage en uge op til. Samtlige af vores medlemmer skubber enorme mængder gæld foran sig. De har ikke råd til at træffe en dårlig beslutning, siger Freja Brandhøj til TV2 ØST.

- For at kunne træffe en sund beslutning har de brug for to ting. Et sæt retningslinjer og en oversigt over kompensationsordninger. Nu har vi fået retningslinjerne, så mangler vi blot afklaring for kompensationsordningerne, siger hun.

Retningslinjer udendørsservering