Eksperter foreslår hurtigere grønt coronapas efter smitte

Dansk Industri frygter, at virksomheder vil fravælge krav om coronapas, hvis retningslinjerne ikke bliver ændret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tiden fra, at man bliver konstateret smittet med covid-19, til man har et gyldigt coronapas igen, bør forkortes til mellem fire og syv dage.

Sådan lyder det fra flere eksperter og Dansk Industri forud for et møde i Epidemikommissionen tirsdag.

Som reglerne er nu, bliver coronapasset grønt igen 11 dage efter, man er konstateret smittet med corona.

quote Der er størst risiko for at smitte, lige når man får symptomer

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Mandag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at smittede kan afslutte selvisolation, når de ikke længere har symptomer på coronavirus, og der er gået fire dage fra testtidspunkt.

På samme måde ville det give mening at forkorte tiden, så man får et grønt coronapas tilbage hurtigere, mener Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

- Det giver god mening at sammenholde det, så i det øjeblik, man ikke er i isolation mere, har man også et coronapas, siger formanden.

Det er Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, enig i.

Ifølge ham ville det være "logisk" at lade retningslinjerne for isolation og coronapas følges ad, så passet bliver gyldigt igen, når isolationen kan ophæves.

Læs også
Smittede kan nu afbryde isolation, når symptomer stopper
Læs også
Smittede kan nu afbryde isolation, når symptomer stopper

- Det er hele tiden en afvejning af på den ene side ikke at sende folk tilbage i samfundet, mens de er smittefarlige, og på den anden side ikke have hele befolkningen til at sidde isoleret derhjemme. 

- Der er størst risiko for at smitte, lige når man får symptomer, så der er en lille nyttevirkning ved de sidste dage, siger Jens Lundgren.

DI frygter, at virksomheder vælger paskrav fra

Da Sundhedsstyrelsens anbefalinger for isolation blev ændret mandag, tog de glædeligt imod det hos Dansk Industri.

Det var en vigtig ændring for de mange virksomheder, som i øjeblikket oplever rekordhøjt sygefravær blandt andet som følge af isolationsreglerne. Men der skal mere til, lyder det fra politisk direktør, Emil Fannikke Kiær.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.
Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Der er ikke rigtig sammenhæng, som det er nu, og det giver en masse forvirring ude på arbejdspladserne, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri.

Han frygter, at uoverensstemmelsen mellem isolationsreglerne og coronapasset kan betyde, at nogle virksomheder fravælger kravet om coronapas.

- Rigtig mange arbejdspladser har jo indført det for at holde smitten nede og give medarbejderne tryghed. Men hvis man skal undvære medarbejdere i 11 dage, selvom de er blevet raske, kan det jo betyde, at man ikke indfører kravet, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også
Høje smittetal presser skoler og daginstitutioner
Læs også
Høje smittetal presser skoler og daginstitutioner

Et ærgerligt resultat, mener han. Og netop derfor bør reglerne for coronapasset give mening i praksis, sådan at så mange virksomheder som muligt bruger det.

- Der er jo mange virksomheder, hvor det fysiske fremmøde er nødvendigt. Og her har coronapasset været en af grundene til, at vi har kunnet holde smitten nede i lang tid. Det er et vigtigt redskab, og derfor er det nødvendigt, at de kan se en sammenhæng.

Plan for restriktioner kommer onsdag

Onsdag vil regeringen fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Det sker på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen, som regeringen vil fremlægge for Folketingets partier på et møde i Epidemiudvalget onsdag eftermiddag.

Regeringen har blandt andet bedt kommissionen vurdere, om covid-19 fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Den nuværende kategorisering står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes.


Nyhedsoverblik