Dyrere olie kan øge prisen for en liter benzin med en krone

Indenfor kort tid er det ikke usandsynligt, at en liter benzin koster omkring 16 kroner, vurderer økonomer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stigende oliepris kan om nogle dage betyde, at de danske forbrugere skal betale mere, når de skal tanke brændstof på bilen.

Det er vurderingen fra flere økonomer mandag formiddag, hvor prisen på en tønde nordsøolie - kendt som Brent - stiger med otte procent til 128 dollar.

Stigningen sker, efter at den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, har sagt, at USA og allerede i Europa overvejer et importforbud af russisk olie.

Læs også
Transportvirksomhed er presset af høje priser: - Det er jo ved at æde vores overskud
Læs også
Transportvirksomhed er presset af høje priser: - Det er jo ved at æde vores overskud

Sammen med blandt andet en fortsat lav eksport af olie fra Iran er det med til at skubbe olieprisen i vejret og til rekordhøje niveauer.

Kan ramme 16 kroner om nogle dage

For at fremstille benzin eller diesel skal man bruge olie. Og fordi prisen på olie stiger, så stiger også priserne på benzin og diesel.

Mandag formiddag koster en liter benzin cirka i underkanten af 15 kroner.

Hvis olieprisen holder sit høje niveau sammen med en række andre faktorer, så er det ikke usandsynligt, at prisen om nogle dage er steget til cirka 16 kroner.

VIDEO: Se eller gense indslaget om de høje benzinpriser, der presser virksomheder.

Det siger Per Hansen, investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet.

- Hvis olieprisen sammen med dollaren og transportomkostningerne holder det niveau, vi ser i dag, så skal forbrugerne indstille sig på, at man i slutningen af ugen kommer til at betale cirka en krone mere per liter brændstof, siger han.

Også cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv ser en sandsynlighed for, at benzinprisen kan være på vej op mod 16 kroner per liter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik