Dropper barslen for at blive minister

Morten Dahlin har kun været på barsel i få dage. Nu afbryder han den, fordi han skal være minister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morten Dahlin (V) bliver minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Han overtager dermed posten fra Louise Schack Elholm (V), der er valgt i Ringstedkredsen.

quote Når man får muligheden for at træde ind i hendes majestæt Dronningens regering, så siger man ja

Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

For få dage siden meldte han ellers ud, at han regnede med at være på barsel i 11 uger.

Men i stedet for dagens planlagte babysvømning blev Morten Dahlin sammen med de andre nye ministre præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S) foran Amalienborg.

- Jeg er meget glad for at få denne her mulighed for at træde ind i regeringen, udtalte Morten Dahlin og tilføjede:

- Når man får muligheden for at træde ind i hendes majestæt Dronningens regering, så siger man ja. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skiftede Slagelse ud

Morten Dahlin har været valgt til Folketinget i Slagelsekredsen, men skiftede i 2021 til Køgekredsen.

På Facebook skrev Morten Dahlin den 20. november, at han var tjekket ud fra Christiansborg og var klar til barsel.

- Glæder mig til de næste måneder med Mathilde (Dahlins datter, red.), skrev han.

Det laves der altså om på nu.

Morten Dahlin (V) sammen med statsminister Mette Frederiksen og de andre nye ministre.
Morten Dahlin (V) sammen med statsminister Mette Frederiksen og de andre nye ministre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Morten Dahlin blev valgt til Folketinget i 2019 og har hidtil været politisk ordfører for Venstre.

Dahlin skal som minister for landdistrikterne blandt andet være med til at lægge kant til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, der ellers har forsøgt at kapre den dagsorden, skriver Ritzau.

Får nye poster i eftermiddag

34-årige Morten Dahlin bor i Greve sammen med hustruen Laura. 

I 2019 blev han valgt til Folketinget i Slagelsekredsen efter at have været kandidat i en række år. Fra 2011-2013 var han landsformand for Venstres Ungdom. 

Læs også
Efter 343 dage er hun færdig som minister
Læs også
Efter 343 dage er hun færdig som minister

Han har i en årrække siddet i byrådet i Greve Kommune. Han var fra 2021 formand for Folketingets Retsudvalg.

Morten Dahlin får officielt overdraget sine nye poster klokken 15.00. 


Nyhedsoverblik