Derfor lyste flere bygninger rødt i nat

En blødende live- og musikbranche efter flere måneders nedlukning som følge af coronaepidemien satte gang i en lysdemonstration mandag nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lagde du mærke til bygninger, der lyste rødt i nattens mørke?

Den danske livebranche er i knæ efter mere end tre måneders nedlukning på grund af coronakrisen. Derfor blev der mandag aften fra klokken 22 sat gang i en lysdemonstration, hvor en række bygninger lyste rødt for at symbolisere en branche, der bløder.

Her i regionen var det blandt andet Gåsetårnet og DGI Huset i Vordingborg, som lyste op.

Sådan så Gåsetårnet i Vordingborg ud mandag aften.
Sådan så Gåsetårnet i Vordingborg ud mandag aften. Foto: Seerbillede - Nicolaj Steen Olsen

 

Den gamle stationsbygning i Stubbekøbing dækket i rødt lys.
Den gamle stationsbygning i Stubbekøbing dækket i rødt lys. Foto: Bjarne Friis, Stubbekøbing

Inspireret af Tyskland

De røde bygninger er inspireret af det tyske tiltag Night of Light, hvor man lyste rødt fra flere end 5.000 bygninger på samme tid. Netop for at understrege en blødende branche.

GRAFIK: Her lyste bygninger røde mandag aften og nat.

Grafik: Lonni Haugaard - TV2 ØST.

I Danmark er det den nyopståede sammenslutning We Are Events Danmark, der står bag demonstrationen. De er en række aktører med relation til danske koncertvirksomheder.

 
  Foto: Michael Dex

Demonstrationen markerer et opråb til politikerne om, at der under coronakrisen ikke bliver gjort nok for at holde hånden under den del af kulturlivet, der omfatter livebranchen. Det fortæller talsmand for demonstrationen, vicedirektør i SMV Danmark, Jakob Brandt, til Jyllands-Posten.

Ifølge ham er der behov for mere hjælp fra regeringen.

- Vi vil sende et signal om, at branchen bløder. Det er ikke nok, at polikerne har lavet en eventpulje, hvor man støtter de store events og kunstnerne, for økosystemet indenfor den her verden er enorm. Når der står én kunstner på scenen, er der 100 mennesker bagved den. Vores klare budskab er, at hvis den her branche skal overleve, så er vi nødt til at lave en model, hvor hjælpepakkerne, der er nu, for udvalgte virksomheder bliver forlænget, forklarer Jakob Brandt om tankerne bag.

Her er et skib i Næstved Havn lyst op.
Her er et skib i Næstved Havn lyst op. Foto: Jan Christensen

Nyhedsoverblik