Busser får millioner til coronaudgifter - men ingen hjælp til stigende brændstofpriser

Trafikselskaber får 125 millioner til at dække omkostninger efter corona, men må se langt efter energihjælp. Og det løser ikke noget, hvis man spørger KLs formand, Martin Damm (V).

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen giver et coronatilskud på 125 millioner kroner til trafikselskaberne, der driver landets busser, og som har manglet passagerer efter coronakrisen.

Det siger transportminister Trine Bramsen (S) efter et møde med kommuner og regioner.

- Trafikselskaberne har ligesom alle andre været udfordret under corona. Derfor giver regeringen nu et ekstraordinært tilskud, for vi er enige om, at der skal være kollektiv transport i alle dele af landet. Men ingen har en interesse i, at der kører store tomme busser rundt. Derfor er det afgørende, at trafikselskaberne har fokus på det bedst mulige tilbud til passagererne, siger transportminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse.

Forud for mødet om coronatilskud havde regionerne udtrykt ønske om penge til de stigende brændstofpriser. Men "det er en anden diskussion", siger Bramsen.

quote For hvis de vil – ja undskyld udtrykket – kaste den kollektive trafik ind under bussen, så er det jo det, de skal sige

Martin Damm (V), formand, Kommunernes Landsforening

Med til mødet var formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og formand for Kommunernes Landsforening, KL, Martin Damm (V).

- Det var et højst specielt møde, konstaterer Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg Kommune.

- For ministeren sagde på mødet, at hun kun kunne snakke om covid – for hun havde ikke mandat til at tale om andet. Det var lidt mærkeligt, for det er den mindste del af problemet.

Ifølge KL-formanden er den økonomiske udfordring alene i 2022 på lidt over en milliard kroner for trafikselskaberne. De stigende priser udgør således 786 millioner kroner, imens passagerernes manglende tilbagevenden efter corona udgør 303 millioner kroner.

- Vi kunne kun tale om covid. Det er 30 procent af problemet, og ud af det kan vi nu få dækket 41 procent, påpeger Martin Damm og tilføjer:

- Det løste ikke noget, hverken for kommuner eller regioner at være til det møde.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Farvel til hver syvende passager

Konsekvenserne ifølge Martin Damm vil være lukkede busruter. Danske Regioner estimerer, at den aktuelle situation kan betyde farvel til hver syvende bus.

Læs også
Hver syvende busrute risikerer at blive nedlagt
Læs også
Hver syvende busrute risikerer at blive nedlagt

- Det er den barske virkelighed, vi ser ind i nu. Vi er nødt til at afsøge, hvad regeringen vil med den kollektive trafik. For hvis de vil – ja undskyld udtrykket – kaste den kollektive trafik ind under bussen, så er det jo det, de skal sige.

- Vi skal lægge budget nu, og vi er nødt til at forholde os til hele problemstillingen.

Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening, ser ingen anden udvej end lukkede busruter, hvis ikke der kommer flere penge til kommuner og regioner, som ser ind i et stort tab på busdriften på grund af stigende brændstofpriser.
Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening, ser ingen anden udvej end lukkede busruter, hvis ikke der kommer flere penge til kommuner og regioner, som ser ind i et stort tab på busdriften på grund af stigende brændstofpriser. Foto: TV2 ØST

Kommunerne er ikke fri til at prissætte billetterne, så et tab i antallet af passagerer kan udlignes ved højere billetpriser.

- Priserne er regulerede, så du er låst på alle ledder og kanter. Vi har et virkemiddel tilbage – men det kommer til at save den kollektive trafik i stykker.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tal fra Movias busruter i Region Sjælland for årets første seks måneder viser en passagertilbagegang på 14,5 procent i forhold til det budgetterede antal passagerer. Movia har samtidig i slutningen af august udkommet med et sparekatalog, hvor de kommer med eksempler på sparemuligheder til de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. 

Handler det her ikke om, at kommunerne skal erkende udviklingen og tage konsekvensen af, at passagererne har stemt med fødderne og selv valgt den kollektive trafik fra?

- Der er en stor diskussion om Danmark i balance, og man skal kunne bo i hele landet. Og det hjælper ikke noget, hvis man fjerner busserne, sådan at de, der bor der, hvor der er lidt længere mellem husene, ikke kan komme i skole eller på arbejde. Der er nødt til at være en form for kollektiv transport, lyder svaret fra Martin Damm.

- Der findes ikke en buslinje i Region Sjælland, der er selvfinansierende, hvor billetindtægten betaler for bussen. De er alle støttet af skattekroner. Og det er de ud fra nogle hensyn om, at det er i orden, at folk ikke kun bor i København. 

Læs hele sparekataloget fra Movia her.


Nyhedsoverblik