Borgmestre kritiserer regeringens planer om at sløjfe bredbåndspulje

En række borgmestre retter kritik af regeringens planer om at tage bredbåndspuljen af finansloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ni borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd kæmper for at bevare bredbåndspuljen. 

En pulje, som ikke er en del af regeringens udspil til finanslovsforhandlingerne i år.

I en kronik i Jyllands-Posten argumenterer afsenderne for, at det kommer til at have negative konsekvenser for landdistrikterne, hvis regeringen sløjfer bredbåndspuljen på finansloven.

quote Jeg synes, det er en forpligtigelse ligesom med el, vand og varme

Holger Schou Rasmussen, Borgmester i Lolland Kommune

Blandt afsenderne er de tre socialdemokratiske borgmestre Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune, og Holger Schou Rasmussen, der er borgmester i Lolland Kommune.

- Fremtidens samfund bygger på, at vi har digitale løsninger, og at man kan leve et liv, uanset hvor man bor i det her land, og det kræver, at vi får bedre digital dækning i yderområderne, siger Holger Schou Rasmussen.

Forsyningspligt

Bredbåndspuljen har siden 2016 haft til formål at sikre hurtigere internet til landets yderområder, de steder, hvor teleselskaberne ikke har haft tilstrækkelig kommerciel interesse til at rykke ud.

Bredbåndspuljen er på cirka 100 millioner kroner.

Bredbåndspuljen

I august præsenterede regeringen deres finanslovsudspil, og her var bredbåndspuljen ikke at finde.

Det samme gjorde sig gældende sidste år, hvor puljen dog alligevel endte på finansloven, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Udover borgmestrene fra vores region retter også borgmestrene i Langeland Kommune, Frederikshavn Kommune, Norddjurs Kommune, Rebild Kommune, Lejre Kommune, Svendborg Kommune samt formanden for Landdistrikternes Fællesråd, kritik af regeringens planer.

Ifølge Holger Schou Rasmussen bør det være en pligt at sørge for stabil interdækning for alle borgere i et samfund, hvor digitaliseringen tager hastig fart.

- Jeg synes, det er en forpligtigelse, at vi, ligesom med el, vand og varme, skal have forsyningspligt på digitale løsninger, fordi de kommer til at styre mange af de funktioner, vi har i fremtidens samfund. For eksempel skolearbejde og ældrepleje, siger Holger Schou Rasmussen.

Konsekvenser for borgere og virksomheder

I kronikken nævner afsenderne, at mellem 150.000-160.000 adresser ikke har en forbindelse på 100/30 Mbit/s, hvilket er langt fra, hvad skiftende regeringers målsætning på bredbåndsområdet har været. 

Derudover nævnes coronakrisen som et godt eksempel på, hvor afhængige samfundet er af digitale løsninger, og så argumenteres der for, at manglende internetdækning kan holde virksomheder fra at etablere sig i yderområderne.

Bredbåndsdækning i Danmark

- Virksomhederne skal tænke sig rigtig godt om, hvor de skal placere sig. Mange af vores landsbyer er koblet op på bredbåndsdækning, men de steder hvor der er langt mellem husene og på landbrugsejendomme, da landbruget også bliver mere og mere digitaliseret, kan der være placeringer med dårlig dækning.

Er der ikke noget, kommunen selv kan gøre?

- Vi gør jo alt det, vi selv kan, men vi er få mennesker til et stort geografisk område. Vi skal vedligeholde veje, broer og kloakker, så er vi bare færre mennesker til det, så det har også noget at gøre med fordelingen, at vi sikrer der kan være dækning i hele landet. Jeg mener, der skal være en forsyningspligt på det ligesom med el, vand og varme.

Finansloven for næste år er i øjeblikket under forhandling i Folketinget.