Boligmarkedet får fortsat flere til salg-skilte

I november blev der igen flere boliger til salg. Udbuddet plejer ellers at falde i november, noterer økonom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev i november knap 200 flere boliger til salg, og dermed blev det niende måned i træk, hvor udvalget af boliger til salg voksede i Danmark.

Det viser tal fra Boligsiden, der samler tal fra sine ejere, ejendomsmæglere og ejendomsmæglerkæder.

Selv om antallet af boliger til salg kun voksede marginalt i november, bider cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, dog mærke i stigningen alligevel.

November er nemlig en måned, hvor antallet af boliger til salg plejer at falde, noterer han sig.

- Normalt kommer der færre boliger til salg på det her tidspunkt af året. Og tager vi højde for den sæson, så steg udbuddet af boliger i november med næsten fire procent, skriver han i en analyse af tallene.

Færre købere

Det danske boligmarked har i flere år nydt godt af stabile og gode tider. Derfor har antallet af boliger til salg være lavt set i et historisk perspektiv.

Det har dog ændret sig i år. Sammenlignet med for et år siden er der i dag 32 procent flere huse til salg og 45 procent flere ejerlejligheder til salg. Der er dog stadig talt om et lavt antal historisk set.

- Salgsskiltene pibler stadig frem på boligmarkedet. Det er egentlig ikke, fordi mange flere sætter boligen til salg, men derimod færre som vil købe, skriver Jeppe Juul Borre.

- Boligkøberne har simpelthen trukket følehornene til sig, hvilket i oktober sendte handlerne ned på det laveste i ti år. Det betyder, at der ikke bliver hevet lige så mange salgsskilte op af jorden, som der bliver sat nye i.

Inflationen er synder

En af de hovedmistænkte til den udvikling er den stigning i inflation, der tog fart i starten af året. Det betyder, at man kan købe mindre for den løn, man får udbetalt, hvilket kan have presset husholdningernes økonomi.

Samtidig får inflation oftest centralbanker til at hæve renterne i et forsøg på at flytte penge fra forbrug over i opsparinger og lignende.

Læs også
Boligkøbere har fået endnu flere valgmuligheder
Læs også
Boligkøbere har fået endnu flere valgmuligheder

Det har også smittet af på boligmarkedet, hvor det hurtigt er blevet meget dyrere at låne penge til et boligkøb.

Der er også blevet usikkerhed om, hvordan økonomien i en række vestlige lande udvikler sig de kommende par år. Her forventes i stigende grad en økonomisk afdæmpning, hvis ikke ligefrem en tilbagegang.

Dårligt nyt for sælgere

Ifølge Jeppe Juul Borre gør alle de faktorer livet surt for dem, der forsøger at sælge sin bolig for tiden:

- Set med købers briller er det voksende boligudbud en entydigt god ting. Der er mere at væge mellem, og det kommer efter en tør periode med det laveste udbud af boliger i 16 år, skriver han i sin analyse.

- Set med sælgers briller er det omvendt en entydigt dårlig ting. Der bliver kort sagt flere konkurrenter på markedet, og det kan presse pris og salgstid i forbindelse med handlen.


Nyhedsoverblik