Bilejere viser sportsvognene frem og samler ind til forskning mod corona

Arrangementet Cruise mod corona erstatter de traditionelle biltræf med landevejskørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han har pudset, passet og plejet den hele vinterhalvåret, og nu kan Michael Christensen fra Faxe Ladeplads så endelig vise sin cremefarvede sportsvogn – en engelsk model fra 1963 af mærket MGP – frem på landevejene.

- Nogle siger: Ej, for søren en sjov bil. Den er pæn og flot, den kan du være stolt af. Andre siger: Hold nu kæft en grim bil, siger han og griner.

Coronavirus har også fået aflyst biltræf landet over, men i stedet har bilelskere arrangeret Cruise mod corona, som er et træf på landevejene med forskellige ruter i landet. Sjællandsruten er lavet som en cirkel og runder blandt andet Slagelse, Næstved og Ringsted.

 
  Foto: Jesper Hald - TV2 ØST
 
  Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

En anden af deltagerne er Per Tegtmeier fra Bårse. Han elsker amerikanerbiler og har en Ford Thunderbird fra 1963 og sætter altid Bruce Springsteen på, mens han kører.

- Med sådan en bil her bliver man ofte spurgt, hvor langt den kører på literen. I Amerika har man en måde at svare på, som er: Don't ask how many miles, but how many smiles on a gallon, siger han.

 
  Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

- En rigtig god idé

Udover en smuk køretur ud i det fri handler Cruise mod corona også om at støtte dem, der bekæmper den verserende virus. Arrangørerne har startet en indsamling til Aarhus Universitets coronaforskning. Og det har Michael Christensen valgt at bidrage til.

- Det er en rigtig god idé, at pengene går til danske forskere og til forskningen mod corona, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Bilerne er vidt forskellige. Nogen har en særlig farve, mens andre bærer på en historie. Fælles for dem alle er dog, at deres ejere er tosset med at køre dem.

- Jeg tror altid, det har været der, og på et tidspunkt er det jo det, man bruger pengene og tiden på, siger Per Tegtmeier.

Indtil videre har bilelskerne indsamlet 22.000 kroner til forskning mod coronavirus.


Nyhedsoverblik