Bekræftet: Tour de France i Danmark bliver i 2022

Tour de France kommer først til Danmark i 2022. Det bekræfter de danske arrangører i en pressemeddelelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tour de France-starten i Danmark skubbes til juli 2022 fra 2021. Det oplyser de danske arrangører i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at sikre en dansk tourstart i 2022. Vi er mange, der har glædet os til at få Tour de France til Danmark næste år, og nu må vi desværre vente lidt længere, siger bestyrelsesformand for Grand Départ Copenhagen Denmark og overborgmester i København, Frank Jensen (S).

quote Vi er mange, der har glædet os til at få Tour de France til Danmark næste år, og nu må vi desværre vente lidt længere

Frank Jensen (S), bestyrelsesformand for Grand Départ Copenhagen Denmark og overborgmester i København

- Til gengæld kan danskerne se frem til et endnu større brag af en gul folkefest i 2022, når tourstarten ikke bliver klemt af EM og OL, og vi forhåbentlig har fået coronaen på større afstand. Jeg vil gerne takke alle parter, ikke mindst erhvervsministeren og A.S.O. og Christian Prudhomme for at være med til at finde en fælles, god løsning.

Parterne bag etaperne i Danmark er blevet enige om udskydelsen og kalder det 'en nødvendighed' som følge af sportssommeren 2021, hvor OL i Tokyo har gjort, at Touren er rykket en uge frem, hvilket blandt andet vil kollidere med Københavns værtsskab for EM i fodbold.

FAKTA:

  • Udskydelsen til 1.-3. juli 2022 er forbundet med ekstra udgifter på ca. 5,8 mio. kroner til det nationale sekretariat, som staten og A.S.O. i fællesskab dækker. Derudover vil der være udgifter for de enkelte mål- og startbyer, som kommunerne selv dækker.
     
  • Budgettet for en dansk Grand Départ var oprindeligt 88 mio. kroner, hvoraf 17 mio. kroner finansieres af staten, 55 mio. kroner af de fem kommuner og 15 mio. kroner af regionerne. Dertil forventes ca. 1 mio. kronerfinansieret ved andre bidrag, fx sponsorindtægter. 
     
  • Udover det fælles budget har de enkelte kommuner yderligere forpligtelser som værtsbyer i forbindelse med planlægning og afvikling af løbet, herunder klargøring af rute, renhold, afspær-ring osv.
     
  • Tour de France 2021 skulle afvikles den 2. juli til 25. juli 2021. I juni modtog den danske tour-organisationen imidlertid et ønske fra den franske løbsarrangør A.S.O. om at flytte den danske Grand Départ en uge frem grundet sammenfald med OL i Tokyo i 2021.
     
  • Tirsdag den 28. juli meldte Den Internationale Cykelunion (UCI) ud, at Tour de France 2021 fremrykkes en uge, så løbet afvikles fra 26. juni til 18. juli 2021.
     
  • Der forventes ikke ændringer i de tre danske etaper som følge af udskydelsen. Der skal nu være en dialog med de otte gennemkørselskommuner om de ændrede datoer.


    Kilde: Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S

Kommende dialog med de otte gennemkørselskommuner

De danske tour-arrangører forventer ikke ændringer for de tre danske etaper.

Tour de France
Læs også
Tour de France begynder i Danmark i 2021 - 2. etape køres på Sjælland
Tour de France
Læs også
Tour de France begynder i Danmark i 2021 - 2. etape køres på Sjælland

Der er fuld opbakning til udskydelsen fra de fem danske mål-og startbyer. Nu skal det nationale toursekretariat have en dialog med de otte gennemkørselskommuner om de ændrede datoer.

- Tourstart i sommeren 2022 er den bedste løsning under disse særlige omstændigheder. Under etaperne kommer vi til at vise Danmark frem på smukkeste vis for hele verden og får samtidig skabt den helt rigtige synlighed for dansk erhvervsliv og turisme. Det bliver en kæmpe dansk begivenhed i 2022, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Artiklen fortsætter under grafikken.

Tour de France-rytterne skal blandt andet køre over Asnæs Indelukke på 2. etape.

Bestyrelsen bag Grand Départ Copenhagen Denmark har enstemmigt valgt at takke ja til A.S.O.'s tilbud om at rykke den danske tourstart til 2022.

Næste skridt er, at der skal underskrives en formel aftale med A.S.O., og der skal være en politisk proces med godkendelse hos byrådene og staten.


Nyhedsoverblik