Antallet af langtidsledige rammer nyt lavpunkt

Siden april 2021 er langtidsledigheden faldet med næsten 30.000 fuldtidspersoner. Og i Region Sjælland er antallet nu nede på under 1.700.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af langtidsledige fortsætter med at falde.

I december 2022 var det endnu en gang lavere end nogensinde før.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Da der kun er data om langtidsledigheden tilbage til 1996, er de 11.000 personer det laveste antal langtidsledige, som er registreret i Danmark.

quote Det store pres på arbejdsmarkedet har medført, at virksomhederne har måttet søge bredere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

- Et permanent indhug i langtidsledigheden er ikke alene positivt for den enkelte, men også for styrken af de offentlige finanser, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en kommentar.

Siden april 2021 er langtidsledigheden faldet med næsten 30.000 fuldtidspersoner.

Sammenlignet med før coronakrisen, er antallet mere end halveret.

Krigen i Ukraine kan ramme beskæftigelsen

Langtidsledigheden defineres af, at den ledige har været uden job i mindst 80 procent af tiden det seneste år.

Tallene afspejler ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd de gode tider på arbejdsmarkedet med høj beskæftigelse og lav ledighed.

- Udviklingen indebærer, at mange, der tidligere har stået på kanten af arbejdsmarkedet, endelig har fået en fod inden for døren, skriver rådet.

Tendensen afspejler sig også i Region Sjælland, hvor antallet af langtidsledige i december 2022 var nede på rekordlave 1.698 personer, viser den seneste opgørelse fra jobindsats.dk, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dog ikke sket på ingen tid, og derfor er det vigtigt at have fokus på at opretholde bidraget til den strukturelle beskæftigelse ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs også
Nedlæggelse af jobcentre bekymrer: - Man kan ikke bare spare tre milliarder kroner
Læs også
Nedlæggelse af jobcentre bekymrer: - Man kan ikke bare spare tre milliarder kroner

- Det store pres på arbejdsmarkedet har medført, at virksomhederne har måttet søge bredere, når de manglede arbejdskraft, hvilket er kommet folk til gode, der ellers tidligere har stået længere tilbage i køen til arbejdsmarkedet, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Med krigen i Ukraine og den følgende inflation er det økonomiske udsyn til gengæld blevet ændret til den negative side, og det kan også ramme beskæftigelsen.

- Hvis ikke en stigende ledighed skal medføre en udradering af den positive udvikling, kræver det en aktiv indsats for at fastholde de svageste på arbejdsmarkedet, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Nyhedsoverblik