Akutaftale gør op med gammeldags vurdering af behandlinger

Aftale gør vurdering af, hvilke behandlinger privathospitaler må lave, "mere moderne", siger professor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ventelisterne for at komme i behandling på et offentlig hospital er vokset og vokset siden 2020. Og det har tvunget politikerne til at tænke kreativt og nyt.

Med lørdagens delaftale har SVM-regeringen rusket op i det system, der har været hidtil.

Dels bliver det billigere at sende borgere på privathospitaler, som regeringen også håber, vil blive ved at øge kapaciteten.

Sundhedsstyrelsen: En mere moderne aftale

Men den gør ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), også op med "en noget gammeldags vurdering" af behandlinger og specialiserede operationer fra Sundhedsstyrelsens side.

quote Det, vi så må håbe, er, at det ikke reducerer privathospitalernes evne og tilskyndelse til faktisk at prøve at udvide kapaciteten.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.

- Man har taget udgangspunkt i, hvad et givent sygehus har haft af tidligere kompetencer og erfaring inden for en given specialiseret behandling, eksempelvis hofteledsdysplasi.

- Og så er det jo svært for nye parter - og især de mindre sygehuse. Og det er jo lidt tåbeligt, for de privathospitaler må faktisk gerne udføre de her behandlinger for privatpatienter. Det er kun for det offentlige, de ikke må udføre operationerne, siger han.

Desuden er det ofte højt specialiserede kirurger, der er ansat på offentlige sygehuse, som har deltidskontrakter på de private.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man med aftalen er begyndt at "se lidt mere moderne på", fortæller han.

Bliver 12 procent billigere

Delaftalen om en akutplan for det danske sundhedsvæsen gør det billigere for det offentlige at sende patienter på et privathospital.

Som udgangspunkt er det godt. Men det er ikke så godt, hvis hospitalerne ikke udvider kapaciteten, som de ellers ville have gjort.

- Det, vi så må håbe, er, at det ikke reducerer privathospitalernes evne og tilskyndelse til faktisk at prøve at udvide kapaciteten.

- For det er det, der er det andet formål med den her aftale. At privathospitalerne skal kunne tage endnu flere patienter, siger han.

Karkirurgisk 2
Læs også
Privathospitaler skal aflaste sundhedsvæsnet med rabataftale
Karkirurgisk 2
Læs også
Privathospitaler skal aflaste sundhedsvæsnet med rabataftale

Førhen har privathospitaler kun kunnet tage opgaver inden for det, der kaldes "hovedfunktionsniveau". Det er typisk mere simple operationer.

Idéen bag aftalen er, at læger og sygeplejersker, der arbejder på offentlige sygehuse kan få "en form for overarbejdsaftale" med privathospitalerne.

Men det er ikke uden risiko. For det kan betyde, at læger og sygeplejersker går fra at arbejde ekstra i det offentlige til at arbejde ekstra i det private.

- Og så vil de offentlige sygehuse stå endnu svagere, siger Jes Søgaard.

Steffie Jørgensen
Læs også
Sygeplejerske i opråb - mange patienter ender unødigt på akutafdelingen
Steffie Jørgensen
Læs også
Sygeplejerske i opråb - mange patienter ender unødigt på akutafdelingen

Med aftalen bliver det 12 procent billigere for det offentlige at sende en borger til behandling på et privathospital i år og 10 procent billigere det efterfølgende halvandet år.

Aftalen er en del af en akutplan, der skal nedbringe de meget lange ventelister, der er på landets hospitaler. Ventelisterne begyndte for alvor at vokse under coronapandemien.

Og det forventes, at de stiger både i år og de kommende år, siger Jes Søgaard.


Nyhedsoverblik