Nyhedsoverblik

Advarer mod falske SMS'er

Kriminalforsorgen advarer mod falske SMS'er, hvor svindlere prøver at lokke personlige oplysninger og koder fra borgerne.

Den falske SMS indeholder et link til siden sikkeropdater.com

-  Det er et svindelforsøg, og du skal ikke klikke på linket. I stedet skal du straks slette beskeden, lyder det i en skriftlig advarsel, som Kriminalforsorgen har udsendt som en pressemeddelelse.

Kriminalforsorgen understreger, at hverken de, politiet, banker eller andre myndigheder vil bede dig om at udlevere personlige loginoplysninger og koder via mail, sms eller telefon.