Adoptivforældre trækker ansøgning til barn nummer to efter højesteretsdom
Simon og hans mand trækker sig fra at adoptere endnu et dansk barn. Det sker på baggrund af Højesterets afgørelse i en anden adoptionssag.
Det var drømmen om at skabe en familie, der fik Simon og hans mand til at ansøge om adoption af et dansk barn tilbage i 2020.
Knap to år efter fik de deres søn, som på det tidspunkt var halvandet år gammel.
- Da det endelig lykkedes, og vi kunne finde en vej igennem, hvordan vi kunne få et barn sammen og være en familie os tre, så var det jo en lykkefølelse uden lige, fortæller Simon.
Simon er ikke adoptivfarens rigtige navn, men af hensyn til familiens anonymitet, kalder TV2 ØST ham Simon i denne artikel. TV2 ØST kender mandens rigtige navn.
Trækker ansøgning til barn nummer to
Som for mange andre indebar drømmen om at være en familie også mere end ét barn. Derfor skrev Simon og hans mand sig op til at adoptere endnu et dansk barn.
- Vores ønske er jo både, at vores søn skulle have en søskende at lege med her i de helt små år, men også en søskende, han kunne holde sammen med, når han bliver ældre og tænker, at vi er nogle fjolser som forældre. Og så selvfølgelig på lang sigt, når vi ikke er mere, så ville de trods alt have hinanden, forklarer Simon.
Men en Højesteretsdom i en anden adoptionssag får dem nu til at trække deres ansøgning tilbage.
- Baseret på den højesteretsdom, har vi valgt at sige, at vi ikke skal have et barn mere, da vi for nuværende ikke kan overskue de konsekvenser, det potentielt vil kunne have, hvis der bliver dømt samvær med de biologiske forældre, siger Simon.
Højesteret gav biologisk mor medhold
Dommen, der får parret til at trække sig, faldt den 3. april.
Her fik Stephanie Nordal Clemmensen, der er biologisk mor til et tvangsbortadopteret barn fra Lolland, Højesterets ord for, at hun kan få lov at se barnet gennem billeder og observationer på legeplads.
En afgørelse, som omstødte tidligere afgørelser i by- og landsret, og som Stephanie Nordal Clemmensen havde kæmpet i flere år for at få.
I Simon og hans mands tilfælde har den biologiske mor til deres søn også tidligere søgt om samvær. Det blev afvist i byretten, og den biologiske mor valgte ikke at anke.
Underkender forældremyndigheden
Men afgørelsen i Stephanie Nordal Clemmensens sag vækker nu en fornyet bekymring for, om der kan blive dømt samvær i deres sag på et senere tidspunkt.
Derfor går parret nu væk fra tanken om at adoptere flere børn.
- Vi føler, at vores fulde forældremyndighed bliver underkendt. At vi kan ikke bestemme, hvad vores barn skal og ikke skal. Myndighederne ville kunne diktere, at de biologiske forældre kan få samvær med vores barn, uagtet at det er imod vores ønske, siger Simon.
Derudover påpeger Simon også, at der med flere adoptivbørn ville være risiko for, at der ville blive tilkendt samvær til endnu et sæt biologiske forældre, hvilket ifølge ham også ville give praktiske og logistiske udfordringer.
- Det ville betyde, at vi kunne komme til at skulle pendle til flere steder i landet for at have samvær med med de respektive biologiske forældre, og det ville sandsynligvis skulle overværes af en socialrådgiver, så derfor ville det skulle være i dagtimerne. Det ville være en udfordring med vores hverdag og arbejdsliv, fortæller han.
Færre på venteliste
Tal fra Ankestyrelsen viser, at antallet af borgere, der står på venteliste til at adoptere et dansk barn, de sidste fem år er gået fra at være stigende til at være faldende.
Ankestyrelsen kan ikke oplyse, hvad årsagen er. Men Simon har en formodning om, at tendensen vil fortsætte.
- Med udgangspunkt i vores egen historie vil jeg antage, at antallet af potentielle adoptanter vil falde. Jeg antager, det vil betyde, at flere børn kommer enten i plejefamilie eller på børnehjem, og de vil dermed ikke skabe den her familiære relation, som de vil opnå igennem en adoption, siger han.
På Christiansborg mener de socialordførere, som TV2 ØST har talt med, at det er et problem, hvis færre vil adoptere danske børn. De mener også, der kan være flere forklaringer på, at antallet på ventelisten er faldende.
- Når der har været så meget diskussion omkring bortadoptioner i Danmark, som der har været, så kan jeg forestille mig, at dem, der gerne vil adoptere et barn, kan være bekymrede for, hvordan det foregår, siger Camilla Fabricius (S) og fortsætter:
- Samtidig kan vi også se, at de muligheder, vi har for fertilitetsbehandlinger, er blevet så meget bedre. Jeg tror, at det sammenlagt er det, der gør en forskel i forhold til antallet på ventelisten.
Går videre til socialministeren
Blandt ordførerne er der enighed om, at der skal være mulighed for, at der kan være kontakt mellem biologiske forældre og bortadopterede børn.
- Jeg kan godt forstå, at det med samvær med de biologiske forældre kan være noget af det, der måske kan smitte af på lysten til at adoptere. Men jeg det vigtige er jo, at vi har barnets tarv i fokus her og derfor også barnets mulighed for også at kunne orientere sig mod de biologiske forældre, idet omfang barnet vil have lyst til det, lyder det fra Venstres socialordfører, Christian Friis Bach.
Christian Friis Bach oplyser, at han drøfte udfordringerne med de nationale adoptioner med socialminister Sophie Hæstorp Andersen. Samme melding lyder fra Charlotte Broman Mølbæk, der er socialordfører i SF.
- Jeg vil tage en snak med ministeren omkring, hvordan systemet fungerer, og hvordan man informerer, når man man igangsætter en bortadoption. Jeg mener også, vi skal kigge på, hvilken hjælp og støtte den her nye familie får i den proces, siger hun.
