Adoptivforældre skal i retten igen og igen: - Det er psykisk opslidende
Gentagne retssager og møder i Familieretshuset har været en del af "Lasse" og "Olivers" familieliv, siden de adopterede et dansk barn i 2020.
- Det er psykisk opslidende.
Sådan beskriver ægteparret Lasse og Oliver det forløb, de har været igennem med Familieretshuset og domstolene, siden de adopterede deres søn i 2020.
- Hver gang der kommer en notifikation om, at man har fået brev fra Familieretshuset i sin e-boks, så sidder hjertet helt oppe i halsen. Jeg tænker, hvad nu? Hvad kan vi mere udsættes for egentlig?, siger Lasse.
Deres søn er født i Danmark og blev som spæd tvangsfjernet fra sine biologiske forældre. Da han var syv måneder gammel, blev Lasse og Oliver hans forældre gennem adoption.
Lasse og Oliver er opdigtede navne, da parret ønsker at være anonyme af hensyn til deres søn og adoptionen, som er anonym. TV2 ØST kender parrets identitet.
Kan søge om samvær igen og igen
Som loven er i dag, kan biologiske forældre til tvangsbortadopterede børn søge om samvær igen og igen, selvom de er vurderet uegnede som forældre. Det kan de gøre hvert år frem til, barnet fylder 18 år.
I Lasse og Olivers tilfælde blev de, kort efter adoptionen gik igennem, kontaktet af Familieretshuset, fordi deres søns ene biologiske forælder ønskede at få samvær.
Lovgivning om adoption og samvær
Lasse og Oliver skulle møde op i Familieretshuset til en samtale om deres søn og muligheden for samvær med de biologiske forældre.
Selvom beskeden kom midt i en følelsesmæssig sårbar tid som ny familie, tog parret det i første omgang roligt.
- Vi havde fået at vide af vores sagsbehandler, at det kunne ske, at de biologiske forældre gerne ville have samvær. Men vi fik også at vide, at det ikke var noget, der skete så tit, og når det gjorde, jamen så var chancen for, at de ville få lov til samvær, minimal, fortæller Lasse.
Overrasket over retssag
Parret sagde nej til ønsket om samvær.
- Det gjorde vi for at beskytte ham, hans sind og hans følelser, fordi der i forvejen er mange ting, han skal forholde sig til, siger Oliver.
- Vi kunne ikke se, at han ville få noget ud af et samvær med de biologiske forældre, som han ikke havde set, siden han var få måneder gammel. Det ville kun være til de biologiske forældres bedste, ikke til hans, supplerer Lasse.
Men Familieretshuset besluttede, at sagen skulle behandles i Familieretten. Og det kom bag på Lasse og Oliver.
- Vi havde aldrig tænkt, at det ville komme til retssag. Så på det punkt blev vi ret overraskede, fortæller Lasse.
- Det var i hvert fald noget, der tog os med bukserne med. Vi blev meget følelsesladede, og alt blev vendt faktisk op og ned, supplerer Oliver.
Endnu en retssag
Parret hyrede en advokat, og efter nogle måneders ventetid kom sagen i retten. Afgørelsen blev, at der ikke skulle være samvær.
- Vi tænkte "fint, nu er det overstået", fortæller Lasse og tilføjer:
- Vi havde så bare misset den oplysning med, at de biologiske forældre kan søge om samvær helt indtil barnet fylder 18 år.
Året efter søgte den samme biologiske forælder igen om samvær.
- Så skulle vi til det hele en gang til. Igen sidder følelserne uden på tøjet, siger Lasse.
Det er trist at vide, at vi skal igennem det her igen og igen
Ifølge parret har det været psykisk hårdt at skulle igennem retssagerne så kort tid efter forløbet op til adoptionen.
- Først har man jo været igennem hele processen med, at man skal blive godkendt som adoptanter. Det er heller ikke for morsomt, vil jeg sige. Så kommer man på venteliste, og pludselig får man et brev om, at der er et barn, siger Lasse og fortsætter:
- Der gik ikke engang tre uger, fra vi fik brevet og havde sagt ja, til vi så vores søn første gang. Man skulle bearbejde ens følelser og tanker på meget, meget kort tid og hurtigt komme ind i forældrerollen.
- Og så lige pludselig skal man også igennem møder og retssager om samvær. Man når ikke rigtig at få en pause.
Flere retssager på vej
Igen dømte retten, at der ikke skulle være samvær.
- Vi var bange for, at den ville gå igennem den her gang, så det var en lettelse, siger Oliver.
Men lettelsen var midlertidig, for det ser ud til, at retssagerne ikke slutter her.
For et halvt år siden fik parret endnu en besked fra Familieretshuset. Deres søns anden biologiske forælder vil også have samvær.
Derfor forbereder Oliver og Lasse sig på at skulle igennem forløbet med møder og retssager endnu engang.
- Det er trist at vide, at vi skal igennem det her igen og igen. Men vi gør det jo for vores søns bedste, siger Lasse.
Udover at de biologiske forældre kan søge om samvær hvert år, kan resten af barnets biologiske familie det i princippet også.
Det betyder, at Oliver og Lasse potentielt kan komme til at skulle igennem to retssager årligt mod de biologiske forældre, samtidig med at der kan komme flere retssager, hvis deres søns øvrige biologiske familie også vil have samvær.
Professor: - Det er meget problematisk
For Oliver og Lasse er det psykisk krævende at skulle igennem retssagerne samtidig med, at de skal være gode forældre med ekstra ressourcer til deres søn, som har haft en svær start på livet.
- Der er så mange følelser i det her, og det, der fylder allermest, er, hvor vi skal proppe de følelser hen, for vi skal stadigvæk være nogle stærke forældre. Vi skal stadigvæk vise overfor vores søn, at alt er okay, men indeni er tingene svære, siger Oliver.
Parret mener ikke, de er blevet forberedt på, at retssager kunne blive en del af deres adoption, og hvor meget det ville komme til at fylde. Og den oplevelse står de ikke alene med.
Som TV2 ØST tidligere har fortalt, mener flere adoptivforældre ikke, at de er blevet informeret om, hvor meget retssager kunne komme til at fylde i deres adoptioner. Heriblandt "Julie", der adopterede sin søn i 2023.
Ifølge Caroline Adolphsen, der er professor i Familieret på Aarhus Universitet, er det problematisk, at adoptanterne ikke er blevet forberedt på de mange retssager.
- Det er meget problematisk, at man som borger i en sag om noget så følsomt som ens børn, bliver sat i en anden situation, end man havde opfattet, at man ville blive.
- Det er simpelthen noget, der skal vejledes rigtigt grundigt om, så man også har mulighed for at stille spørgsmål til det og blive betrygget i, hvad det så egentlig er det betyder, siger hun.
Sender et brev fra sønnen
TV2 ØST har spurgt Familieretshuset, hvad de siger til kritikken, men de har ikke ønsket at stille op til interview til TV.
I en mail skriver Familieretshuset:
- Familieretshuset vejleder tidligt i adoptionsforløbet om, at den biologiske slægt kan søge om samvær med barnet.
- Når adoptanterne indkaldes til det, der kaldes Fase-3-samtalerne, guides ansøgerne til at overveje en række aspekter, som er forbundet med at adoptere et barn, der er tvangsbortadopteret, herunder beder Familieretshuset specifikt ansøgerne om at forholde sig til deres kommende barns eventuelle kontakt og samvær med dets biologiske forældre, og hvilken betydning det kan have for barnet.
Det svar stemmer ifølge Oliver og Lasse slet ikke overens med det, de blev oplyst om i deres adoptionsforberedelse.
De står med oplevelsen af, at de er blevet ladt i stikken af systemet.
- Systemet giver os en forventning om, at vi kan kontakte dem og få hjælp. En guideline til, hvordan vi skal forholde os. Men det sker ikke, og det får vi ikke, siger Lasse.
Parret er nu gået med til at sende et brev fra deres søn til den biologiske forælder én gang om året. Det gør de i håb om, at det vil mindske antallet af retssager fremover.
- Vi håber, at der på den måde kommer lidt ro på. At det kan være en måde at sige, at nu er der den form for kontakt i stedet for den fysiske. Og at den biologiske forælder kan stille sig tilfreds med at se sit barn på den måde, siger Lasse.
