¨

Årelang strid om lærernes arbejdstid er atter til forhandling

Uenighed om arbejdstid førte i 2013 til lockout af lærerne og store demonstrationer landet over. Arkivfoto. Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

Torsdag starter forhandlinger om lærernes arbejdstid med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.

Startskuddet er torsdag gået til forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, som gennem en årrække har været en kilde til utilfredshed på landets lærerværelser.

På den ene side af bordet er formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo. På den anden side er Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, og repræsenterer arbejdsgiverne.

Som det er nu, er lærernes arbejdstid reguleret ved et lovindgreb tilbage i 2013.

Det skete, da den daværende SRSF-regering greb ind i konflikten mellem lærerne og kommunerne.

Siden blev der gjort to forsøg - i 2015 og i 2018 - på at forhandle en aftale på plads mellem parterne. Men uden held.

Skelner ikke mellem undervisning og forberedelse

En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet i 2013 er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid – for eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.

Lærerne har blandt andet været utilfredse med, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer, og at de skal være på skolen i forberedelsestiden.

I praksis er der i en del kommuner indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne. Deres arbejdstid er derfor ikke reguleret af loven.

Da der ikke kom et resultat for to år siden, aftalte parterne at nedsætte en kommission. Den skulle komme med anbefalinger til en ny model.

I december offentliggjorde kommissionen sine anbefalinger. Her lød det blandt andet, at lærerne i højere grad skal inddrages i planlægningen af arbejdstiden.

Forhandler Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening (KL) og Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, starter torsdag de officielle forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for landets lærere. Arkivfoto. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Forsker: Svært at finde en aftale

Ifølge Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, bliver det også denne gang svært at finde en aftale.

- Det handler i sidste ende om, hvorvidt det er lærerne selv, der gennem en kollektiv aftale kan bestemme, hvordan deres arbejdstid skal struktureres, eller om det er lederen på den enkelte skole, der kan bestemme det, siger han.

- Det er i høj grad et enten eller, så derfor er det svært at finde en mellemvej - også fordi striden går tilbage til lockouten i 2013, siger Laust Høgedahl.

Han vurderer, at der er gode perspektiver for at nå en aftale denne gang.

- Den her gang er der en kommissions anbefalinger at læne sig op ad. Den serverer ikke en let løsning, men der en del inspiration, og det kan måske være afgørende i forhold til at nå et kompromis, siger Laust Høgedahl.

Det sidste møde i forhandlingerne er sat til 27. april. En eventuel aftale vil efterfølgende skulle stemmes igennem hos medlemmerne af Danmarks Lærerforening og hos KL's bestyrelse.

Hvis der ikke er en aftale på plads, vil spørgsmålet om en ny arbejdstidsaftale blive send

Forstå striden om lærernes arbejdstid

Torsdag er startskuddet gået til forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Ved forhandlingsbordet er Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening og forhandler Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening (KL).

 

Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:

 

  • For langt de fleste lønmodtagere på det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
  • Men som det er i dag, er læreres og underviseres arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.
  • Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og det skete heller ikke i 2018.
  • I stedet blev der nedsat en kommission, der skulle se nærmere på lærernes vilkår. Den kom med anbefalinger i 2019.
  • En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid. For eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.
  • Lærerne har blandt andet været utilfredse med, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer.
  • Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid. Tidligere havde læreren selv større indflydelse.
  • Arbejdstiden tilrettelægges nu normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
  • Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i forberedelsestiden.
  • I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven.

Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening, Lærerkommissionen samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App