70 busser kører mod København til store bededags-demo

Søndag arrangerer fagbevægelsen demonstration på Christiansborg Slotsplads mod afskaffelse af store bededag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kommer busser fra alle dele af landet, når der søndag er lagt op til den helt store demonstration mod regeringens plan om at afskaffe store bededag.

Fagbevægelsens Hovedorganisation betaler gildet, når 70 busser kører gennem landet og samler danskere op og fragter dem til hovedstaden.

Det fortæller formand Lizette Risgaard.

- Det er både medlemmer og ikke-medlemmer, der har vist interesse i at hoppe på busserne og deltage i demonstrationen. Og vi ønsker så mange deltagere som muligt til at slå dette manifest mod at afskaffe store bededag fast, siger hun.

quote Vi opgiver ikke. Vi vil stadigvæk arbejde for at få regeringen til at indse, at det her er en forkert vej at gå.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søndagens demonstration er langtfra den første mod helligdags-afskaffelsen. Både fagbevægelsen, flere organisationer og oppositionsparter har tordnet imod regeringens forslag. Og flere danskere har allerede været på gaden.

Og selv om regeringen har meldt ud, at den står fast, og uanset hvad agter at afskaffe store bededag, så helmer fagbevægelsen aldrig.

20221215-174513-L-1920x1280we
Læs også
To ud af tre vælgere køber ikke regeringens helligdagsargument
20221215-174513-L-1920x1280we
Læs også
To ud af tre vælgere køber ikke regeringens helligdagsargument

Det preller altså af på Lizette Risgaard, at det skulle være et tabt slag at forsøge at redde store bededag.

- Vi opgiver ikke. Vi vil stadigvæk arbejde for at få regeringen til at indse, at det her er en forkert vej at gå.

- Vi har forhandlet 19 trepartsaftaler under coronakrisen, som var den mest omfattende krise i nyere tid. Derfor mener jeg stadig, at vejen frem her må være forhandlede løsninger på de problemer, der er, siger hun.

Underskriftsindsamling for at bevare store bededag

SVM-regeringen har foreslået at afskaffe store bededag for at få flere til at arbejde mere. Det skete med henvisning til, at forsvarsudgifterne skal øges grundet Ruslands krig mod Ukraine.

Lovforslaget om afskaffelsen var i førstebehandling torsdag. Otte partier uden for regeringen har krævet, at regeringen udsætter afskaffelsen af store bededag til efter et folketingsvalg.

De Radikale er eneste parti uden for regeringen, der ikke er en del af opfordringen.

Da regeringen er en flertalsregering, har den mulighed for at gennemtrumfe dens politik. Store bededag skal ifølge regeringen afskaffes fra 2024.

Fagbevægelsen har længe proklameret deres utilfredshed med beslutningen. For at slå deres budskab fast, søsatte de i januar en underskriftsindsamling på bevarstorebededag.dk. Den har i skrivende stund over 461.000 underskrifter.

Lizette Risgaard fortæller, at det er unikke e-mailadresser, der er koblet op på underskrifterne. Det er derfor hendes opfattelse, at det er 461.000 personer, som har skrevet under.


Nyhedsoverblik