54-årig mand får fængselsdom for vanvidskørsel

En 54-årig mand er torsdag blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for såkaldt "vanvidskørsel". Han er desuden frakendt førerretten i fem år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Næstved har i dag idømt en 54-årig mand seks måneders ubetinget fængsel for særlig hensynsløs kørsel, hvor han forvoldte fare for de øvrige trafikanters liv eller førlighed.

Hans førerret blev desuden ubetinget frakendt i fem år. 

- Det, der i daglig tale kaldes vanvidskørsel, som han er dømt for, er et område, der er blevet skærpet flere gange - senest i 2010. Der har man skærpet straffen for vanvidskørsel betydeligt og al praksis siden viser også, at der blive udmålt længere fængselsstraffe for det her.

quote Det er fuldstændig tilfældigt, at det ikke ender værre

Iben Grønbæk, anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Det alvorlige i en sag som den her, er, at det er fuldstændig tilfældigt, at det ikke ender værre, end at der er nogle materielle skader. Det kunne ligeså godt være endt i en sag om uagtsom manddrab eller flere. Det er så tilfældigt, at det ikke går galt, siger anklager Iben Grønbæk fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bilisten selv kom til skade

Sagen handlede om en episode på Vestmotorvejen ved Vemmelev den 23. juli i år, hvor den 54-årige med høj hastighed foretog ulovlige overhalinger tæt ind og ud mellem de øvrige trafikanter.

Uheld vestmotorvej vemmelev
Læs også
Vestmotorvejen igen åben efter uheld
Uheld vestmotorvej vemmelev
Læs også
Vestmotorvejen igen åben efter uheld

Kørslen endte med, at han selv forulykkede i autoværnet, efter at han også ramte en anden bil, der fik materielle skader. 

- Det var kun tiltalte selv, der fik trykket nogle ribben eller lignende, men der skete gudskelov ikke noget alvorligt med nogen, siger anklager Iben Grønbæk.

Skærpende omstændighed med høj promille

Ved politiets ankomst blev han skønnet påvirket af spiritus, hvilket blev bekræftet af flere alkometertests.

En blodprøve viste efterfølgende, at den 54-årige havde en promille på 3,0. En promille mellem 3,0 og 3,9 kan ifølge sundhed.dk medføre tiltagende bedøvelse, bevidstløshed eller koma.

Han blev derfor fremstillet i et grundlovsforhør, og har under sagen siddet varetægtsfængslet af hensyn til retshåndhævelsen. 

- Det er en skærpende omstændighed, at han havde så høj en promille.

- Det er det, som regeringen også gjorde klart, da man skærpede straffen sidst, at hvis man er påvirket af alkohol eller narko, så får straffen et ordentligt nøk opad.

Den 54-årige ankede dommen, fordi han mente, at straffen var for hård.


Nyhedsoverblik