Sidder man inde med et brændende ønske, er der al mulig grund til at rette blikket opad i de kommende nætter.
Stjernekiggere vil nemlig kunne nyde synet af masser af stjerneskud, når den årlige meteorsværm Perseiderne indtager nattehimlen i weekenden.
Klokken seks om morgenen den 13. august peaker det, og der vil man kunne opleve omtrent ét stjerneskud i minuttet
Og ved daggry den 13. august vil stjerneskuddene være flest, vurderer astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet, Peter Laursen.
- Klokken seks om morgenen den 13. august peaker det, og der vil man kunne opleve omtrent ét stjerneskud i minuttet.
Blandede vejrforhold
Men har man planer om at udsende sit ønske natten til søndag, bør man nok ønske om bedre vejr.
Vejrforhold er nemlig helt afgørende for, om meteorsværmen kan ses – og nogle sjællandske nætter lover bedre sigtbarhed end andre, fortæller meteorolog for DMI, Martin Lindberg.
- Natten til søndag vil skyerne dominere i den østlige del af landet, så det bliver nok svært at se. Hvis vi er heldige, klarer det lidt op i løbet af natten, siger han.
De bedste chancer for at se stjerneskud vil være om natten mellem 13. og 14. august - især hvis man opholder sig i den centrale eller nordlige del af Sjælland, tilføjer Martin Lindberg.
Om natten til den 14. vil man nok se et hvert andet minut - altså 30 i timen
Selv om mængden af stjerneskud på det tidspunkt vil være aftaget, er der stadig rig mulighed for at se himmelfænomenerne.
- Dagene efter den 13. august vil der komme gradvist færre stjerneskud, men begiver man sig ud omkring midnatstid natten til den 14. august, vil man nok se et hvert andet minut - altså 30 i timen, vurderer Peter Laursen.
Egen sigtbarhed kan gøres bedre
Ifølge Peter Laursen er der også ting, man selv kan gøre, hvis oplevelsen skal blive så god som mulig.
- Det kan tage helt op til 15 minutter for øjnene at vænne sig til mørket. Hvis du så kigger på din telefon med fuld lysstyrke, skal du næsten starte forfra, siger Peter Laursen og tilføjer:
- Hvis man vil se stjerneskuddene bedst muligt, skal man kigge efter et stjernebillede, der ligner et ’w’, nemlig Cassiopeia, der kan ses i den nordlige retning.
Himmelsk højdepunkt
De såkaldte Perseider har sit navn fra stjernebilledet Perseus og er et af årets største astrofysiske begivenheder. Stjerneskuddene består af rester fra kometen Swift-Tuttle, hvis bane passeres af Jorden én gang om året.
Den videnskabelige forklaring bag fænomenet forenkles ifølge Peter Laursen bedst, hvis man forestiller sig et rundt stykke sne.
- En komet er en stor klump af støv og is. Den beskrives bedst som en beskidt snebold, der bliver blæst i stykker, forklarer astrofysikeren og fortsætter:
- Kometen bevæger sig med jævne mellemrum forbi Solen, og her får den meget lang ’hale’ – altså en sky af ispartikler og småsten. Når kalenderen viser juli og august, og Jorden altså har taget én tur rundt om Solen, bevæger vi os igennem sammen sky, og derfor dannes der en meteorsværm, forklarer Peter Laursen.
Ligesom stjerneskud er tydeligst, når det er mørkt, optimeres oplevelsen også, hvis månen afgiver så lidt lys som muligt.
Derfor bør man især kigge mod himlen natten til torsdag i næste uge, når der er nymåne.