122 danskere i hjemmekarantæne på grund af coronavirus

De fire danskere, som er smittet med coronavirus, har det efter omstændighederne godt, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, på et pressemøde mandag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt er 122 danskere i hjemmekarantæne på grund af coronavirus.

Af dem har 108 relation til de fire danskere, der er smittet med virusset.

De resterende 14 har været i kontakt med en smittet, der aktuelt opholder sig i udlandet.

Det oplyser Anette Lykke Petri, afdelingschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, på et pressemøde mandag morgen.

quote Vores opgave nu er at identificere de sårbare grupper: de ældre, kronisk syge og rygere. 

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Hun understreger, at det er et øjebliksbillede, der udvikler sig fra time til time.

Personer i karantæne bliver betragtet som værende raske, indtil det modsatte er bevist. Derfor kan der være nogle af de 122 i karantæne, der er smittet, men det er altså endnu ikke tilfældet.

Anette Lykke Petri siger desuden, at de fire danskere, som aktuelt er smittet, efter omstændighederne har det godt og har udvist "ualmindelig stor ansvarlighed".

Styrelsen forventer ikke en epidemi

Styrelsen formoder, at de alle er smittet i udlandet. Derfor tyder det endnu ikke på, at der foregår smitte imellem personer i Danmark.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, siger, at man fortsætter den såkaldte inddæmningsstrategi.

Den går ud på at opspore personer, der har været i kontakt med smittede og dermed mindske spredningen mest muligt.

Han vil ikke udelukke en epidemi i Danmark, men regner ikke med det.

I tilfælde af en epidemi arbejder Sundhedsstyrelsen ud fra et scenarie, hvor 10-15 procent af danskerne kan blive smittet med virusset.

Læs også
Første dansker smittet med coronavirus - håndsprit bliver flået ned af hylderne
Læs også
Første dansker smittet med coronavirus - håndsprit bliver flået ned af hylderne

- Hvis vi får en epidemi, kan op mod en halv million danskere blive smittet.

- Cirka 80 procent af dem vil ikke have brug for at blive indlagt. Vores opgave nu er at identificere de sårbare grupper: de ældre, kronisk syge og rygere. De har vores fokus, siger Søren Brostrøm.

- Får vi en epidemi, og det vil jeg ikke udelukke, så vil der være mange syge. Nogle vil også dø. Vores opgave er at sikre, at så få som muligt dør, siger han.

Mange unødvendige henvendelser

Han fortæller, at sundhedsvæsenet modtager rigtig mange henvendelser. Men mange er fra folk, der ikke behøver at være bekymrede, da de hverken har været i risikolande eller har betydende symptomer.

Derfor skruer Sundhedsstyrelsen op for sin informationskampagne, så færre henvender sig unødigt og belaster systemet.

20200227-084148-l_10mb.jpg
Læs også
Hvordan smitter det? Få svar på spørgsmål om coronavirusset her
20200227-084148-l_10mb.jpg
Læs også
Hvordan smitter det? Få svar på spørgsmål om coronavirusset her

Nyhedsoverblik