David slår vild rekord - har løbet 1000 maratons

Lørdag eftermiddag krydsede David Bredo målstregen til sit maraton nummer 1000. Det er der kun 59 mennesker i verden, der har gjort før ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et maraton er 42,195 kilometer. En distance 29-årige David Bredo har løbet mange gange.

Rigtig mange gange.

Lørdag eftermiddag kunne David Bredo så krydse målstregen til sit maraton nummer 1000.

quote Det er jo vanvittigt, at man er én blandt 60 mennesker i verden, der har løbet 1000 maratons.

David Bredo

Han har dermed løbet 42.195 kilometer. En tilbagelagt distance, der samlet er længere end jordens omkreds.

29-årige David Bredo har løbet 42.195 kilometer. En distance, der samlet er længere end jordens omkreds.
29-årige David Bredo har løbet 42.195 kilometer. En distance, der samlet er længere end jordens omkreds. Foto: ISO 4700 Photography / Jan Christensen

Da David Bredo i en alder af 23 år løb sit maraton nummer 500, blev den personlige rekord hurtigt erstattet af et nyt mål. At nå maraton nummer 1000 inden han fylder 30.

Og lørdag eftermiddag kunne han så, til lyden af den fremmødte Slagelse Garde, krydse det mål af listen og løbe over målstregen til sit maraton nummer 1000, knap en måned efter sin 29 års fødselsdag.

Ved målstregen blev David Bredo mødt af et krammehav af stolte venner og familie. 

- Det er fantastisk. Man kan ikke undgå at blive en lille smule rørt, fortæller den 29-årige løber storsmilende.

Få har løbet flere maratons

Omkring 140 mennesker deltog i dagens løb, som David Bredo selv havde arrangeret. Distancen blev gennemført på en 5,27 kilometer lang rute i Ringsted, som den 29-årige løber løb otte gange.

På verdensranglisten over personer, der har løbet allerflest maratons, er David Bredo nummer 60.

- Det vil sige, at der er 59 foran mig, der har løbet 1000 maratons eller flere. Det er jo vanvittigt at sige, at man er én blandt 60 mennesker i verden, der har løbet 1000 maratons. Det kan jeg ikke rigtig forstå. Mange af de andre på den liste er dobbelt så gamle som mig.

Ved målstregen stod David Bredos kæreste, Sanne Martinussen, stolt klar til at tage imod efter jubilæumsløbet. Ifølge parret er der ikke nogen, der har gennemført 1000 maratons i en alder af 29 år.

- David løber sit maraton nummer 1000 som den yngste i verden, der har gjort det. Det, synes vi, er kæmpestort, så det vil vi gerne fejre med fest og farver, siger Sanne Martinussen.

Læs også
David Bredo har løbet 21.097 kilometer
Læs også
David Bredo har løbet 21.097 kilometer

Og David Bredo har ingen planer om at lægge løbeskoene på hylden foreløbigt.

- Jeg kan ikke lade være. Benene er fine. Det handler bare om at dosere frekvensen og dosere tempoet, er min filosofi i hvert fald. Og selvfølgelig lytte til kroppen, siger han og tilføjer:

- I nogle perioder kan jeg måske godt løbe ti maratons på en måned og i andre perioder skruer man så lidt ned for kadencen. Men mentalt kan jeg ikke undvære det. Det er mit fristed. Det er her jeg lader op.


Nyhedsoverblik