¨

Ung mand anholdt for knivstikkeri mod dreng

Den 16-årige drengs tilstand er stabil efter knivstikkeriet. Foto: Heidi Taymyr - TV-Midtsjaelland

En 22-årig mand er blevet anholdt i Ringsted, efter en 16-årig dreng tirsdag blev stukket i låret med en kniv.

Politiet har torsdag anholdt en 22-årig mand i Ringsted, som angiveligt står bag et knivoverfald på en 16-årig dreng.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Overfaldet fandt sted sent tirsdag eftermiddag, hvor drengen, angiveligt på grund af et uvenskab, blev stukket i låret med en kniv under sit arbejde på et pizzeria på Sct. Hansgade.

Både politi og anklagemyndighed ser med stor alvor på sådan en sag

Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi

Lige siden har politiet ledt efter gerningsmanden, som nu menes at være anholdt.

- Det var målrettet efterforskning, der gjorde, at vi kunne finde frem til ham, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet oplyste onsdag, at det kunne have gået rigtig galt for den 16-årige, da han blev stukket i låret med kniven.

- Både politi og anklagemyndighed ser med stor alvor på sådan en sag, tilføjer Martin Bjerregaard.

Anklager kræver varetægtsfængsling

Den 22-årig, der er uden fast bopæl, blev anholdt i Ringsted, og det skete ifølge politiet uden større dramatik.

- Vi havde nogle oplysninger, der gjorde, at vi havde et helt konkret sted, hvor vi kunne køre hen og banke på, og der var gevinst, siger Martin Bjerregaard.

Manden vil i løbet af torsdagen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav fra anklagemyndigheden om varetægtsfængsling.

Den 16-årige har det efter omstændighederne det godt.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App