Uheld spærrede motorvej søndag aften

En motorcyklist er involveret i den ulykke, der søndag aften spærrede E20 Vestmotorvejen mellem Sorø og Ringsted Nord og skabte kilometerkø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

E20 Vestmotorvejen var søndag aften spærret på grund af en trafikulykke mellem frakørsel 36 og 37 i østgående retning mellem Sorø og frakørslen ved Ringsted Nord.

Uheldet skete søndag aften, og omkring klokken 22 meddelte Sydsjællands Politi på det sociale medie Twitter, at vejen igen var åben for trafik.

En masse biler var ifølge politiet fanget mellem de 2 afkørsler, hvilket gav 4 kilometer kø. Hvordan motorcyklisten havde det oven på ulykken var søndag aften endnu uklart.

- Vi ved ikke hvor slemt, det er. Motorcyklisten er kørt til sygehuset, men vi ved ikke, hvordan det står til. Det er formentlig ikke så slemt, sagde Stefan Jensen.

Hvad der var årsagen til ulykken er endnu uvist.

/ritzau/