Slagteriarbejdere siger ja til at forhandle

På Danish Crown-slagteriet i Ringsted har de ansatte sagt ja til, at deres tillidsmand må forhandle videre med ledelsen om lønnedgang. Det erfarer TV2 ØST.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udspillet fra Danish Crown er blevet præsenteret på fem Danish Crown slagterier - bl.a. Ringsted.

Her siger et flertal af medarbejderne ja til, at tillidsmanden skal gå videre med forhandlingerne om udspillet.

Udspillet fra Danish Crown går overordnet ud på, at de ansatte skal lægge 5 procent af deres løn over 10 år i et investeringsselskab, som svineavlerne kan låne penge fra. Det skal sikre slagteriernes overlevelse.

Lån til svineavlere

Flere medarbejdere fortæller, at de følte sig presset til at sige ja.

TV2 ØST erfarer, at fabriksdirektøren deltog i det møde, hvor medarbejderne skulle tage stilling til forslaget. Dermed kunne han altså se, hvem der stemte for og hvem, der ikke gjorde.

De ansatte har også følt sig presset til at sige ja af en udtalelse fra en direkør i Danish Crown.

På virksomhedens hjemmeside udtaler CEO for DC Pork, Jesper Friis bl.a.:

- Finder vi ikke fælles fodslag, står vi over for lukning af et slagteri inden for en overskuelig fremtid.

Det, at ingen ved, hvilket slagteri, der er i fare, har gjort medarbejderne på Danish Crown i Ringsted utrygge forud for afstemningen.

Foruden slagteriet i Ringsted, så har flertallet af de ansatte på Danish Crowns slagterier i Herning, Sæby og Blans i Jylland også sagt ja til aftalen, oplyser TV-Midtvest.

Det er fortsat usikkert, hvad slagteriarbejderne i Horsens beslutter sig for

Forbehold forud for forhandlinger

Når tillidsrepræsentanterne har fået ja fra de ansatte i Ringsted til at forhandle med ledelsen, så er det dog med en række overordnede forbehold fra slagteriarbejdernes fagforbund, NNF.

Forbundet er positivt stemt overfor, at udspillet fra Danish Crown denne gang indeholder en garanti for, at de ansatte får de penge, de har investeret, tilbage.

Til gengæld er fagforbundet ikke vild med, at de ansatte skal acceptere ikke at få lønstigning helt frem til 2018. De ansatte har nemlig ikke fået lønstigninger siden 2009.

Den indslusningsordning ledelsen foreslår falder heller ikke i god jord. Den går ud på, at  nye medarbejdere skal have en timeløn, der er 10 kr lavere end de andre medarbejdere, de første 4 år

Svineavlere kan binde sig til DC

Baggrunden for udspillet fra Danish Crown er, at slagterierne har store problemer.

Mange svinebønder sender nemlig deres svin til slagterier i Tyskland og Polen.

Hvis de i stedet kan lånr penge af de ansattes selskab til eksempelvis at udvide staldene, så binder de sig samtidig til at få slagtet dyrene på Danish Crowns slagterier.


Nyhedsoverblik