Sag om sexchikane langt større end forventet

En sag om sexchikane over for 2 bibliotekarer i Ringsted er langt mere omfattende end først antaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tilfældige personer så langt væk som i Esbjerg fik sidste år brev fra Ringsted Bibliotek om, at de kunne få gratis sex med to navngivne bibliotekarer.

En nu 41-årig mand fra Næstved har længe været tiltalt for at stå bag brevchikanen, og den er angiveligt langt mere udbredt, skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi har samlet en større sag på ham. Den vedrører 130 forhold, oplyser fungerende politikommissær Peter Haslund fra Lokalpolitiet i Næstved, som også håndterer chikanesager fra andre politikredse.