¨

Ringsted vil have flere tilflyttere

Foto: TV ØST

Flere boliger i bymidten skal give mere liv i Ringsted. Derfor undersøger kommunen muligheden for at opfører op imod 300 nye boliger centralt i byen.

Det skal summe af liv i Ringsted, og det vil det gøre, hvis der kommer til at bo flere mennesker i bymidten. Der vil komme mere liv i byen og mere handel i butikkerne, ligesom busser, daginstitutioner og så videre vil blive brugt mere. Derfor undersøger kommunen nu muligheden for at opfører ca. 300 nye boliger i bymidten. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Kommunen vil ikke selv stå for byggeriet, men tager i stedet kontakt til en række ejere af byggegrunde for at få dem til at udvikle boligprojekter. Dernæst skal der udarbejdes en lokalplan.

- Det handler om at få synliggjort de værdier, der ligger i bymidten, for der ligger en masse. Ejerne har nogle døde værdier liggende, der kan aktiveres, og der er muligheder for rigtig attraktive boliger på de her arealer, siger kommunens plan- og byggechef, Jens Karrebæk til DAGBLADET Ringsted.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App