Regionen mister arbejdspladser: Virksomhederne søger mod hovedstadsområdet

De sidste ti år er antallet af arbejdspladser her i regionen faldet med over syv procent. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allan Daugaard fra Arkhus Bygningsrådgivning i Ringsted er taget til Brøndby for at se på nogle ledige erhvervslokaler.

Han overvejer at flytte dele af virksomheden fra Ringsted til Brøndby.

- Vi ønsker at udvide, og der har vi haft udfordringer med at rekruttere ved Ringsted, så nu håber vi, det hjælper, hvis vi flytter til Brøndby, siger indehaveren Allan Daugaard og peger på, at det især har været svært at rekruttere bygningskonstruktører.

Allan Daugaard (i midten af billedet, red.) fra Arkhus Bygningsrådgivning i Ringsted overvejer at flytte dele af virksomheden fra Ringsted til Brøndby.
Allan Daugaard (i midten af billedet, red.) fra Arkhus Bygningsrådgivning i Ringsted overvejer at flytte dele af virksomheden fra Ringsted til Brøndby. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Syv procent færre arbejdspladser

Det er langt fra den eneste virksomhed, der har søgt mod hovedstadsområdet. For over de sidste ti år har kommunerne her i regionen mistet arbejdspladser.

Mens der på landsplan er kommet næsten tre procent flere arbejdspladser siden 2008, så er antallet af arbejdspladser her i regionen faldet med over syv procent i samme periode. Det viser tal fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

- Vi snakker meget om balance i Danmark, og hvis de store byer bliver ved med at vokse, og det er der, de mest fremgangsrige virksomheder søger hen, så får vi en ubalance mellem land og by, og det tror jeg ikke er godt for Danmark, siger Mads Váczy Kragh, der er er direktør for Erhvervshus Sjælland.

Hør Allan Daugaard fortælle, hvorfor han overvejer at flytte sin virksomhed tvæk fra Ringsted:

 

Flere grunde til nedgang i arbejdspladser

Han peger på, at der er flere grunde til, at regionen har mistet arbejdspladser blandt andet problemer med rekruttering, men også fordi Region Sjælland blev ekstra hårdt ramt af finanskrisen og endnu ikke er kommet sig over den.

Læs også
Kamp om arbejdspladser: Odsherred vil huse Region Sjællands nye vaskeri
Læs også
Kamp om arbejdspladser: Odsherred vil huse Region Sjællands nye vaskeri

Værst ser det ud på Lolland, der har mistet over 17 procent af arbejdspladserne. Den eneste kommune der har skabt flere arbejdspladser er Sorø. Her er der kommet lidt over 1 procent flere arbejdspladser til. 

Artikel fortsætter under grafikken.

Ifølge Sorøs borgmester skyldes væksten i antallet af arbejdspladser en målrettet erhvervsindsats:

- Vi har en hurtig og effektiv sagsbehandling, vi har ingen særskat en såkaldt dækningsafgift for erhvervslivet, og så hjælper vi vores lokale erhvervsliv til at løse nogle af de udfordringer foreksempel at skaffe kvalificeret arbejdskraft, siger Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø.

Men på landsplan er der gennemsnitligt kommet tre procent flere arbejdspladser, så i lyset af det, er det så godt nok med de 1,2 procent flere i Sorø?

- Der er aldrig noget, der er godt nok, der er altid ting, vi kan gøre bedre, men jeg er faktisk stolt af, at vi er lykkes med at holde en positiv tilgang, men det er klart, vi kan ikke følge med de store metropoler som København, Odense, Århus og Aalborg, fastslår borgmesteren.

Sorø er den eneste kommune her i regionen, der har haft en vækst i antallet af virksomheder. Ifølge borgmesteren skuldes det en målrettet erhvervsindsats.
Sorø er den eneste kommune her i regionen, der har haft en vækst i antallet af virksomheder. Ifølge borgmesteren skuldes det en målrettet erhvervsindsats. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Behov for målrettet indsats

Hos Erhvervshus Sjælland opfordrer man til at gøre en indsats for at få skabt flere arbejdspladser i yderkommunerne:

- For det første skal vi have en rigtig stærk og god infrastruktur, så er det også vigtigt at gøre opmærksom på, hvad er det for fordele, der er ved at være ude i Region Sjælland, og så er der noget om uddannelse og bosætning, som alle har en betydning for det her med at holde fast i virksomhederne, siger Mads Vácky Kragh.


Nyhedsoverblik