Rambuktyveri i radiobutik endte med mildere straffe

Mellem seks og otte måneders fængsel er prisen til fire unge mænd fra Københavnsområdet for et rambuk-indbrud i B&O-butikken i Sct. Hansgade i Ringsted i marts.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

 


Alle fire blev anholdt under en halv time efter at have bakket en varebil ind i butiksruden og taget varer for cirka 100.000 kroner.


 


I Retten i Roskilde bad anklageren om straf efter straffelovens grovere paragraf 286.


 


- Det er ikke så dybt professionelt udført, som anklageren lagde op til, siger dommer Anna Lindgren, som sammen med domsmændene derfor dømte de fire efter den mildere paragraf 285.