¨

Politiet anholder mand og dreng for afpresning af narkogæld

De to anholdte sidder fortsat anholdt, og politiets jurister vurderer onsdag, om den 16-årige og 20-årige skal fremstilles i grundlovsforhør. Foto: TV ØST

Politiet har anholdt en 16-årig dreng og en 20-årig mand i Ringsted. De er begge sigtet for at afpresse en 18-årig mand fra Svogerslev.

Klokken 02.07 anholdt betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi en 16-årig dreng og en 20-årig mand i Ringsted.

De er begge sigtet for afpresning mod en 18-årig mand fra Svogerslev ved Rosilde. Sagen omhandler ifølge politiet et mellemværende om narkogæld.

Politiet oplyser, at den 16-årige blev standset i en bil på Huginsvej. Han førte bilen og var påvirket af narkotika. Derfor sigtes han for kørsel i narkopåvirket tilstand og for kørsel uden førerret.

Haft lignende sager om afpresning

De to anholdte sidder fortsat anholdt, og politiets jurister vurderer onsdag, om den 16-årige og 20-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Politiet har den seneste tid har haft lignende sager, hvor der er fundet afpresning sted i forbindelse med betaling for narkotika.

Derfor opfordrer politiet til, at man henvender sig til politiet og fortæller om sagen i stedet for at betale gerningsmændene.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App