Nederlag: Jernbanebro bygges som foreslået

Selvom både Ringsted kommune og naboer har kæmpet imod placeringen af en jernbanebro i Ringsted, vælger Folketinget nu den upopulære løsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hjalp ikke med underskriftindsamlinger, indsigelser og et alternativt forslag.

Efter en grundig orientering i går har forligspartierne bag »En grøn transportpolitik« truffet deres beslutning om den planlagte jernbanebro ved Ringsted Station. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi godkender det projekt, der ligger med en vestlig løsning, fortæller Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Ringsted Kommune og lokale borgere har ellers kæmpet hårdt for at få jernbanebroen bygget på en mark øst for byen.

- Men den løsning er ikke særlig god. Det har Banedanmark underbygget for os, og så skal vi ikke fare ud og bruge flere hundrede millioner kroner på den, forklarer han.

Læs også: Presset mod upopulær bro vokser

På borgmesterkontoret i Ringsted ærgrer Henrik Hvidesten (V) sig.

- Det kan godt være, den vestlige løsning er den billigste, men det er ikke den bedste for borgerne, og det er rigtig ærgerligt, de ikke har lyttet til de mange indsigelser, der er kommet, siger han til avisen og kritiserer, at det østlige alternativ er blevet forkastet.


Nyhedsoverblik