¨

Motorvej spærret på grund af politijagt

Søndag morgen forulykkede en spritbilist nær Kongsted Rasteplads. Manden stak af fra bilen med politihunde i hælene. Foto: Arkivfoto

Søndag morgen forulykkede en spritbilist nær Kongsted Rasteplads. Manden stak af fra bilen med politihunde i hælene.

Søndagen begyndte dramatisk, da en spiritusbilist forulykkede nær Kongsted Rasteplads på motorvej E20 omkring klokken 8.00.

Manden kom ikke alvorligt til skade ved ulykken, men i stedet for at vente på politi og vejhjælp ankom, valgte han at stikke af fra bilen. Bilen var i øvrigt voldsomt smadret og lækkede benzin på vejbanen.

En forbipasserende billist havde overværet episoden og kontaktet Midt- og Vestsjællands Politi, der straks sendte tre politibiler efter manden.

Med to politihunde i hælene nåede manden kun at løbe en kilometer langs jernbaneskinner og marker i sydgående retning, før han blev pågrebet af en anden patrulje, der lå på lur.

Manden fik foretaget en rutinemæssig blodprøve for at fastslå mængden af alkohol i kroppen, hvorefter han blev løsladt igen.

Motorvejen var i mellemtiden spærret i 20 minutter, før der blev ryddet op på ulykkesstedet.  

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App