Stort fald i levering af slagtegrise til Danish Crown

Danish Crown får i øjeblikket færre slagtegrise fra griseproducenter. På trods af øget omsætning er det stadig svære tider for selskabet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er udfordrende tider for den danske fødevarevirksomhed Danish Crown.

I Danmark har selskabet fået leveret 13 procent færre slagtegrise i regnskabsårets første halvdel sammenlignet med samme periode året før.

Det skriver ledelsen i halvårsregnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag.

Læs også
Flertal vil opføre 270 meter høje vindmøller ud for naturperle
Læs også
Flertal vil opføre 270 meter høje vindmøller ud for naturperle

Det skyldes ifølge ledelsen, at stigende produktionspriser presser griseproducenternes økonomi.

- Med et faldende råvaregrundlag er vi inde i en transitionsfase, hvor store dele af vores kerneforretning skal gentænkes, skriver ledelsen i regnskabet.

Den faldende griseproduktion har været direkte årsag til, at Danish Crown i april lukkede sit slagteri i Sæby.

I den forbindelse afskedigede Danish Crown 800 ansatte på slagteriet.

Også en udbeningsfabrik i Tyskland er blevet lukket.

Overskud på 900 millioner

Fra oktober til og med marts har Danish Crown haft en omsætning på 34,5 milliarder kroner. Det er 15 procent mere end året før.

Stigningen skyldes ifølge Danish Crown stigende priser på produkterne. Den samlede volumen af salget er derimod faldet.

Ifølge Danish Crown skyldes udfordringerne de stigende produktionspriser.
Ifølge Danish Crown skyldes udfordringerne de stigende produktionspriser. Foto: TV2 ØST

Den øgede omsætning viser sig dog ikke på selskabets bundlinje. I regnskabsårets første seks måneder havde Danish Crown et overskud på 900 millioner kroner.

Det er omkring 200 millioner kroner mindre end samme periode året før.

Smågrise ryger ud af landet

I første kvartal af 2023 var antallet af slagtegrise i Danmark på det laveste niveau i mindst 25 år. Det viste tal fra Danmarks Statistik tidligere i maj.

Det skyldes, at mange danske landmænd sender smågrise ud af landet, fordi slagterierne andre steder i Europa betaler højere priser end Danish Crown.

I årets første fire måneder var antallet af slagtegrise i Danmark på det laveste niveau i 25 år.
I årets første fire måneder var antallet af slagtegrise i Danmark på det laveste niveau i 25 år. Foto: TV2 ØST

Det fortalte Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, til mediet Finans tidligere i maj.

- Tallene afslører konsekvensen af, at Danish Crown ikke har været i stand til at betale en konkurrencedygtig svinekødsafregning til landmændene, sagde han.

- Det har medført, at produktion af slagtesvin i en lang periode har været underskudsgivende for danske landmænd.

Konkurrenceevne ikke tilstrækkelig

I en pressemeddelelse i forbindelse med halvårsregnskabet udtaler topchefen i Danish Crown, Jais Valeur, at selskabets konkurrenceevne ikke har været "tilstrækkelig til at opretholde andelsejernes leverancer af slagtegrise i Danmark".

Læs også
Brugte 30.000 kroner på koncerter - nu går Ankestyrelsen ind i sagen
Læs også
Brugte 30.000 kroner på koncerter - nu går Ankestyrelsen ind i sagen

I resten af regnskabsåret, der slutter til oktober, forventer Danish Crown et resultat på niveau med første halvår.

Det dækker over en forbedring i den ordinære indtjening. Samtidig forventer ledelsen omkostninger forbundet med lukning af slagteriet i Sæby.

I regnskabsåret 2021/22 havde Danish Crown et overskud på 2,2 milliarder kroner.


Nyhedsoverblik