¨

Kvinder vil lære at forsvare sig

02:17

Slag, spark og sved på panden er blot nogle af de ingredienser der følger med, når man går til selvforsvar. Og selv om kampsporten plejer at have flest mandlige medlemmer, er der nu en ny udvikling på vej.

Flere og flere kvinder starter til selvforsvar

1 af 2

Et stigende antal danske kvinder melder sig til kurser i selvforsvar. Også de ganske unge piger strømmer til.

Slag, spark og sved på panden er blot nogle af de ingredienser, der følger med, når man går til selvforsvar. Og selv om kampsporten plejer at have flest mandlige medlemmer, er der nu en ny udvikling på vej.

En række af landets selvforsvarscentre melder nemlig om en markant stigning i antallet af kvinder, der ønsker at lære selvforsvar for at kunne forsvare sig, hvis de skulle blive antastet eller seksuelt chikaneret.

Nye kvindelige medlemmer

International Krav Maga, et firma med afdelinger der udbyder selvforsvarskurser i blandt andet Svendborg, Odense, Kolding, Aalborg og København, har næsten alle afdelinger oplevet en fordobling af kvindelige tilmeldte det seneste halve år.

TV ØST besøgte en af afdelingerne i Ringsted, som udbyder Krav Maga. Det hedder sig at sportsgrenen er for alle aldre og køn, men der plejer dog mest at være ren mandehørm i kælderen.

- Vi har for nylig fået to nye medlemmer, siger Rasmus Buch Møller som er instruktør hos International Krav Maga i Ringsted.

Emiline Jørgensen er en af dem, som vil prøve kræfter med træningsformen Krav Maga, som er et selvforsvarssystem.

- Jeg synes, det er meget sjovt, og så synes jeg, at det er vigtigt at kunne en smule selvforsvar, fortæller Emiline Jørgensen til TV ØST.

Hun forklarer, at kampsporten afspejler, hvad der kan ske i det virkelige liv, ret godt.

- Det er jo meget realistisk træning, så jeg har da også tænkt på at bruge det, hvis jeg nu jeg bliver overfaldet.

Emiline Jørgensen startede for knap to måneder siden og er ved at lære det nu.

- Det dog godt kan være lidt grænseoverskridende nogle gange, men man kommer hurtig over de grænser, påpeger hun.

Ny tendens

TVØST har talt med flere selvforsvarscentre i vores region og meldingen er klar fra flere af centrene: Flere kvinder starter til selvforsvar.

- Der er flest mænd, som kommer her og træner, forklarer Rasmus Buch Møller hos Krav Maga Ringsted.

Men den tendens ser nu ud til at vende.

- Der er flere kvinder, end der plejer at være, påpeger han.

En af årsagerne er, at kvinder føler sig utrygge og derfor vil lære at forsvare sig.

- Der er hvertfald et eller andet, som gør, at mange kvinder føler sig utrygge I dagligdagen og nattelivet, det oplever vi, fortæller Rasmus Buvh Møller.

Det kan Nathalie Vedesø godt nikke gendkendende til, hun er nemlig også helt ny i kampsporten.

- Det giver en slags tryghed ved at gå her. Jeg har lært at forsvare mig hvis nu der kommer nogen, fortæller Nathalie Vedesø.

Samme tendens oplever Næstved kampsportklub Bodu. Her er fire piger lige startet til selvforsvarsformen: ju-jitzu, og det er sjældent det sker.

- Normalt plejer det at være 80 procent mænd og 20 procent kvinder, men lige nu er det omvendt, siger Heidi Gleerup, instruktør hos Bodu.

Heidi Gleerup forklarer, at det dog godt kan tage tid at lære at forsvare sig selv

- Bare fordi man går til træning i tre måneder, betyder det ikke, at man kan forsvare sig, hvis man bliver overfaldet, men det udstråler hvertfald en selvsikkerhed, mener Heidi Gleerup. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App