Kraftigt regnvejr oversvømmer hovedvej – vej lukket i to timer

Et kraftigt regnvejr var skyld i, at Østre Ringvej i Ringsted var spærret i lidt over to timer mandag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kloakkerne havde svært ved at følge med, da et kraftigt regnvejr ramte Ringsted mandag aften. Ved en viadukt under jernbanen på Østre Ringvej blev vandmasserne så store, at det førte til oversvømmelse, så vejen var spærret i lidt over to timer.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er en viadukt. Så det er jo en dal, hvor man kører under jernbanen, og så har al vandet lagt sig der, fortæller Henrik Jørgensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Der blev blandt andet rekvireret brandvæsen og skiltevogne til at stå for afspærringen, og Banedanmark ankom med en tekniker.

Her rykkede politiet ud til oversvømmelser:

kl. 21.42 kom en anmeldelse om at der var 30-40 cm vand på Bragesvejs kørebane, idet brønddæksler var presset op af vandmasserne. En bil var havareret på stedet op grund af vand.

Kl. 22.03 kom en lignende anmeldelse fra Kærup Industrivej i Benløse. Også her var et brønddæksel vippet op grundet den øgede vandmængde i kloakkerne.

kl. 22.17 havarerede flere biler i en tunnel på Østre Ringvej. Der var ingen fare for personer, men brandvæsnet kørte til stedet for at håndtere vandmasserne. Vejdirektoratet blev orienteret og sendte en tavlevogn til at stedet for at dirigere trafikken udenom.

Kl. 23.15 skete en soloulykke med en knallert, da en ung mand væltede på knallert, da han kørte igennem en stor vandpyt på Sorøvej. En ambulance blev sendt til stedet, hvor den unge mand var sluppet med småskrammer.

Kl. 23.38 skete et uheld på Vestmotorvejen mod vest ved Bjæverskov- Køge, hvor en 20-årig kvinde fra Haderslev mistede herredømmet over sin bil, da hans bil aquaplanede i en større vandpyt, som havde samlet sig på kørebanen. Bilen ramte autoværnet i midterrabatten og standsede. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Vejdirektoratet blev orienteret om det påkørte autoværn, og der blev sendt en skiltevogn til stedet. Bilen blev nødflyttet af autohjælp og motorvejen var ingen fri omkring kl. 00.29.

Der blev fjernet tre kloakdæksler, men det var ikke nok til at få fjernet vandet fra vejbanen. En slamsuger blev derfor tilkaldt.
Der blev fjernet tre kloakdæksler, men det var ikke nok til at få fjernet vandet fra vejbanen. En slamsuger blev derfor tilkaldt. Foto: Henrik Larsen

Ifølge vagtchefen endte to biler med at sidde fast i vandet, men der er ikke nogen, der er kommet noget til.

- Der var to biler, som var kørt ud i vandet, som skulle hjælpes, men der er ikke kommet nogen til skade. De er nok kommet kørende, og så er der kommet vand ind i motoren, og så er de gået i stå, fortæller Henrik Jørgensen.

Efterår, regn, paraply, gråt, vådt, gråvejr, regnvejr
Læs også
Torden og kraftige byger afløser solrig mandag
Efterår, regn, paraply, gråt, vådt, gråvejr, regnvejr
Læs også
Torden og kraftige byger afløser solrig mandag

Meldingen om oversvømmelsen kom klokken 22.17, og omkring klokken 00.30 var der åbent igen, så det var muligt for biler at køre igennem.

 


Nyhedsoverblik